Tyverier

Dieseltyve taget på fersk gerning

Den formodede hovedmand til et dieseltyveri natten til lørdag fremstilles senere lørdag i grundlovsforhør, sigtet for at stå bag tyveri af dieselolie. Opdateret 15.35

Den 44-årige mand blev anholdt på Serritslevvej i Jerslev, hvor han sammen med to yngre mænd på 19 og 21 år var i færd med at stjæle diesel fra en tank. Det viste sig, at de tre allerede havde været på rov hos DLG i Vrå, hvorfra de havde stjålet 1200 liter diesel, som de kørte rundt med i bilen. Mændene er alle fra Frederikshavn og den ældste er særdeles godt kendt af politiet for lignende forhold.