DIF blev straffet

Dronninglund 9. september 2002 08:00

Dronninglund spillede i serie 2 fodboldkampen mod Birkelse en fremragende første halvleg, men dels viste den gamle svaghed for manglende udnyttelse af chancer sig, og dels spillede Jesper Christiansen i Birkelses mål fremragende med en serie flotte redninger. Derfor blev DIF's eneste mål i 1-2 nederlaget scoret på straffespark ved Casper Hansen, men forinden havde Birkelse vist anderledes effektivitet, da de med to gyldne minutter bragte sig foran med 2 -0. Anden halvleg, der blev spillet i silende regn, var mere jævnbyrdig, men stadig var det DIF, der tilspillede sig de bedste chancer. Nærmere end et flot hovedstød på overliggeren ved Chr. Pape Hansen kom DIF dog ikke. DIF har med nederlaget fortsat 21 point og er stadig i fare for at ryge under stregen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...