DIF får problemer foran målet

Fodbold 1. oktober 2008 06:00

DRONNINGLUND: Dronninglund Idrætsforenings fodboldmandskab kæmper og spiller godt i marken, men når man nærmer sig målet, kniber det. - Vi formår ikke at sparke den i kassen., siger DIF-træneren Henrik Jensen, og i kampen på udebane mod Aalborg Chang fik vi slet ikke scoret og tabte 2-0. - Vi har egentlig mange gode muligheder og et af vore skud ramte træværket, men mere blev det ikke til. Når man så laver et par personlige fejl i forsvaret, og hjemmeholdet var dygtig til at straffe disse fejl, ja, så går man fra banen uden point. Med nederlaget på 0-2 er Dronninglund nu på en nedrykningsplads som nummer 10 med 8 point for 8 spillede kampe. Holdets målscore 7-12 fortæller klart, at holdet har scoringsproblemer. DIF's bedste hold i serie 5 fik et enkelt point med hjem fra opgøret på udebane mod NUBI. Kampen sluttede 2-2 og Dronninglund er nu på førstepladsen med 16 point for otte kampe. Holdet skal på søndag på eget græs møde nabobyen Hjallerup i et lokalopgør, der altså også gælder førstepladsen i pulsen.OS

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...