Musik

Digital dommedag

GOD MORGEN og rigtig hjerteligt velkommen til endnu en Henrik Nordbrandt'sk november (november november november), uden tvivl proppet til randen med regn og rusk, snask og snusk - og indendørs hygge. For alle andre end seerne i de cirka 50.000 hjem, som i dag vågner op til sort skærm, fordi de ikke i tide har sikret sig, efter at tv-teknikken er gået over fra "næsten normal til helt digital" (som Malurt sang først i 80'erne). Tænk hvad disse nyudklækkede sortseere nu går glip af aldeles uundværlige programmer som "Hvem feder den af her?", "Mig og mit lugejern" og "Vis mig din boremaskine". På den ene side mener/tror/håber man i 50.000 hjem at kunne klare sig uden ny teknik - på den anden har alle mulige andre købt for milliarder af nyt tv-udstyr, som strengt taget kan vise sig at have været unødvendigt (for eksempel hvis man er medlem af en antenneforening). SORT SKÆRM eller ej, det skal blive spændende at se, om springfjederen fra "Operation X" fra TV 2 og de glade (Sven Ove) Gade-drenge fra Ekstra Bladet kan rode mere op i uhyrligheder i den danske pelsdyr-branche - for der har bare fået lov til at gå mink i TV 2, men måske især i formiddagsaviser (der altid har haft et godt øje på pelsværk), og når man kan skaffe de helt rigtige (læs: forargelige) billeder af mishandlede mink ved ulovligt at forcere hegn og tiltvinge sig adgang, så er der jo ingen grænser for, hvad der kan rodes frem af netop uhyrligheder. Knap så megen opsigt har det indtil videre vakt, at Tina Nikolajsen torsdag aften i "Kontant" på TV 2 blev truet med pistol af en synligt utilpas koncertbillet-svindler ved navn Dennis Winberg, som stadig huserer på alle hjemmesider med tvivlsomme handler. "Vent her, jeg henter min pistol", lød meddelsen, der fik såvel studievært som teknikerhold til at tage flugten. Mens tv-seeren tænker, at koncertbillet-svindel bare er bandsat ærgerligt, fordi det samler salget på færre (og hvem ved, måske dyrere?) hænder. TANKEVÆKKENDE NOK var det overskrifter om (og især billeder) af mink, der tiltrak sig større opmærksomhed end den sensation, der kunne holde os fangne fra tirsdag eftermiddag og knap et døgns tid frem: Et par udenlandske herrer af skummel herkomst (hhv. pakistansk-canadisk og amerikansk) har åbenbart ligget inde med ret detaljerede planer om at bombe Morgenavisens Jyllands-Postens kontorer i såvel Viby ved Århus som i København som alt andet end tak for sidst for de over fire år gamle Muhammed-tegninger, især den af Kurt Westergaards med bomben i turbanen. Lige så meget oppe på mærkerne de fleste medier var sidste halvdel af tirsdag, lige så meget hverdag var det blevet allerede i løbet af onsdagen (måske for de fleste andre end JP-medarbejderne), mens politikerne stod i kø for at rose PET's indsats. Og Dansk Folkeparti i skikkelse af Pia Kjærsgaard advarede mod at lukke hvem som helst ind i landet - selv om en amerikaner uden ædle hensigter nu nok kan være vanskelig at skelne fra en amerikaner med noget ædlere hensigter?! OG SÅDAN kom verdens lykkeligste folk (ifølge en amerikanske med absolut ædle hensigter, Oprah Winfrey) igennem uge 44. Med endnu et par samtalebøger på bordet, blandt andre "Ritt & Søren" om ægteparret Bjerregaard og Mørch, der i en avis blev præsenteret sådan: "Et fundamentalistisk ægtepar taler ud. Ups! Man bliver forskrækket". Med bevidstheden om, at nogle - på trods og tværs af finanskrise - er så meget ved muffen, især Karsten Ree (som kan øse af 2,3 mia. efter salg af Den Blå Avis), at han måske kan købe sig til indflydelse og demokrati i Amagerbanken for mellem 200 og 500 millioner kroner. Man kender det jo godt; pengene på kistebunden skal da ud for at blive luftet. Og med erkendelsen af, at dansk musik lever, om ikke andet så på den årlige Spil Dansk-dag (torsdag), og tag det bare som et tegn på alderdom og almindeligt forfald, men i middagsradioavisen på P1 lød det grangiveligt, som om der var tale om Spedalsk Dag... God søndag!