Digtsamlinger fra værksted

Kenn André Stilling, forfatter, i gang med at tilrettelægge Victor B. Andersens Maskinfabrik nr. 35. Det sker sammen med Hans Henrik Østergaard og Sigmund Hjerde. 
Foto: Bente Poder

Kenn André Stilling, forfatter, i gang med at tilrettelægge Victor B. Andersens Maskinfabrik nr. 35. Det sker sammen med Hans Henrik Østergaard og Sigmund Hjerde. Foto: Bente Poder

HJØRRING:Maskinfabrikant Victor B. Andersen, som mange lærte at kende under en udstilling på Vendsyssel Kunstmuseum for nylig, går nu igen i Nørregade i Hjørring. Her har forfatteren Kenn André Stilling i hvert tilfælde de sidste dage arbejdet ihærdigt på den 35. udgave af tidsskriftet Victor B. Andersens Maskinfabrik. Som noget nyt skal tidsskriftet nu tilrettelægges i Det Grafiske Værksted, hvor Kenn André Stilling er med i bestyrelsen. – Det har taget ekstra lang tid denne gang, fordi tidsskriftet bliver på 200 sider mod de sædvanlige 160. Det skyldes en række svenske digtere, som gerne ville have deres digte med i dette nummer, forklarer Kenn André Stilling. Han løfter sløret for det nye nummer: – Det har kronprinsesse Mary på forsiden. Kenn Andé Stilling glæder sig over samarbejdet med grafisk værksted. – Vi skal til at udgive en række digtsamlinger. Der skal udgives ti om året fem år i træk, slår han fast. De udgives på Forlaget Hjørring, og serien har fået navnet Knuth Beckers Håndtryk. – Vi skal lære skolevæsenet i Hjørring om Knuth Becker og Henri Nathansen, så de kan begynde at undervise børnene i dem. Hjørring har jo virkelig fostret nogle store forfattere, siger Kenn André Stilling.