Dilettant i Sterup
Lørdag aften er der liv på de skrå brædder i Sterup
STERUP: Lørdag aften er der dilettant i Sterup forsamlingshus. Det er dog ikke folk fra egen medlemsskare, der står på de skrå brædder, men garvede amatørskuespillere fra Ø. Hjermitslev.
Årets forestilling ”Krak, pak og tal jysk” er en komedie i fire akter, skrevet af Marianne Hesselhot. Handlingen foregår i 1930’erne. Firmaet Jyske Dyner krakker og alt ser håbløst ud for direktørfamilien, der består af direktøren og hans frue og datter samt to rådgivere og en jysk butler. En løsning må findes, for at familien kan overleve.
Moderen læser om en dansk-amerikaner, der gerne vil prøve at leve og bo i sin mors fædreland. Hun øjner en mulighed for giftermål mellem ham og datteren.
Som i enhver komedie af lidt ældre dato er der mange forviklinger, der skal redes ud, men hvordan det gøres, skal ikke røbes her.
Efter forestillingen er der spisning og dans til musik af Carsten Jensen.
Det er Sterup Borgerforening, der står for arrangementet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.