Teater

Dilettanter på scenen

UNDERSTED:Understed Dillettanter er efter den sidste tids mange prøver i morgen klar til i Undested Forsamlingshus at præsentere årets forestilling. Den vil, med Understed Idrætsforneing, som arrangrør, blive afviklet både i morgen aften, fredag, og lørdag aften. Begge aftener indledes der med spisning, og efter forestillingerne spilles der op til dans af Finn Beck. Årets forestilling er Henrik Hviids "Husker du i høst". Den byder på både sjov og alvor og mange forviklinger - på sæt og vis lidt i Morten Korch-stil. Igen i år har Anna Lise Strandhave påtaget sig rollen som instruktør. Hun udtrykker tilfredshed med aktørernes forberedelser. Hun glæder sig over på scenen at disponere over kendte gamle kræfter. Og samtidig præsenteres der også et par debutanter. Handlingen i "Husker du i høst" foregår på Skovridergården. Skovrideren har sat sig i en stor spillegæld til sin forvalter - en rig gårdmandssøn. Forvalteren vil slette hele spillegælden, hvis datteren på skovridergården vil gifte sig med ham. Men så sker der med Røgter-Lars og skovriderdatterens kusine, en skør københavnertøs, som initiativtagere ting og sager, som forhindrer det giftemål, forvalteren ellers så brændende ønsker sig.