Dimser dræber i bilen

Det er ikke nok at købe en sikker bil og spænde selen, hvis man efterfølgende fylder kabinen op med gps-vejviser, mobiltelefon, dvd-skærme og anden løs elektronik.

* FOTO8 - (skægget mand v orange bil - INGEN BILLEDTEKST) *

* FOTO8 - (skægget mand v orange bil - INGEN BILLEDTEKST) *

Ved en kollision kan dimserne nemlig være livsfarlige. Det viser en crashtest foretaget af ADAC, som er det tyske FDM. En dvd-skærm på hovedstøtten rutsjede rundt, så føreren kunne få kvæstet baghovedet. Og en mobiltelefon blev skudt gennem kabinen som et projektil - udløst af bilens airbag. Airbags er større, end mange tror, og det er vigtigt at holde området omkring dem fri. ADAC anbefaler også, at man undlader at montere tilbehør i nærheden af knæene. Og skærme på hovedstøtterne bør monteres så stramt, at de ikke kan rokkes ud af stedet. Mere information (tysk): www.kortlink.dk/5gs7