Din chokolade bliver dyrere

Prisen på kakao er steget voldsomt, hvilket betyder, at det fremover koster ekstra at være chokoladenyder

Arkivfoto

Arkivfoto

HELE LANDET: Klassiske chokolader som guldbarrer og marcipanbrød bliver ifølge chokoladeproducenten Toms dyrere.

Det sker som en konsekvens af øgede råvareomkostninger, hvor prisen på blandt andet kakao er steget markant.

- Prisstigningerne vil primært være at finde på vores chokolade - og marcipanprodukter, da det er kakao og mandler, der er steget i pris, siger marketingsdirektør hos Toms, Lars Christensen til metroxpress.

Det er ikke første gang, at virksomheden oplever prisstigninger på deres råvarer. Ifølge Danmarks Statistik er prisen på kakao steget med 21 procent i Danmark siden 2010.

Toms er Danmarks største producent af chokolade, og virksomheden omfatter blandt andet Anthon Berg og Bogø Chokolade.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden