Lokalpolitik

Din hverdag - dit valg

POLITIK:Som replik på læserbrev i NORDJYSKE d. 13. september 2005 ville det have klædt Jan Andersen bedre, hvis SF i stedet for at kritisere budskabet i søndagens annonce fra socialdemokraterne havde erklæret sin politik til det kommende kommunalvalg. Men måske har SF slet ikke nogen politik klar, hvorfor det et lettere at kritisere de andre. Jeg glæder mig til at høre og læse SF's politik for de næste fire år. Fra andre har jeg fået mange positive tilkendegivelser på "Eriks hjørne", og hvis Jan Andersen har svært ved at se, hvor annoncen kommer fra, siger det mere om Jan Andersens evne til at spotte de muligheder, som avismediet kan anvendes til i forbindelse med at kommunikere politiske budskaber i den kommende valgkamp. Fra socialdemokraternes side skal der ikke være nogen tvivl. Vi går til valg på som medspiller at styrke alle de muligheder, der skaber flere arbejdspladser i Den nye Frederikshavn Kommune – og her ser vi bl.a. en mulighed i at styrke oplevelsesøkomien. Vi vil nemlig udvikling og tage ansvar. Skal vi være anderledes! Sæt derfor dit kryds ved kommunevalget den 15. november 2005 ved Socialdemokratiet. Vi vil også i det nye kommende byråd arbejde for det brede samarbejde. Hvis du vil stemme lokalt og personligt, så sæt dit kryds ved Stig E. Lundbo – nr. 4 på den socialdemokratiske liste. Din hverdag – dit valg. PS. Jeg er spændt på at se, om SF ved budgetvedtagelsen for 2006 igen vælger at stå alene og dermed uden indirekte politisk indflydelse. Ønsker SF denne position i det nye byråd, vil mange af SF's kernevælgere formentligt sætte deres kryds ved socialdemokraterne, så deres stemme ikke er spildt. Alt i alt - godt gået SF !!!