DIODER Millioner at spare på udebelysning

{ Udskift den udendørs neonbelysning med lysdioder og spar millioner på elregningen. Servicestationen Q8 er i fuld gang med at skifte den traditionelle neonbelysning på tankstationerne ud med dioder landet over - og når hele kæden har fået dioder om 3-4 år, vil Q8 spare 4,5 millioner kroner om året i el. Og oveni kommer en yderligere besparelse, da dioderne blot skal skiftes hvert 10.-12. år, mens den tidligere neonbelysning skulle udskiftes hvert tredje år, skriver Dansk Handelsblad. Det er EU-Kommissionen, der i 2000 startede det europæiske GreenLight program. Programmet er frivilligt for store private og offentlige virksomheder, som forpligter sig til at anvende energieffektiv belysning./ritzau/