Diplom til ung bokser fra BBK

15-årig bokser klarede sig fint

Tobias Rosenkilde fik diplom. Privatfoto

Tobias Rosenkilde fik diplom. Privatfoto

Ved diplom boksestævnet i Aalborg fik én af de to boksere fra Brønderslev Bokseklub diplom fra Danmarks Bokse Union. Det var den 15-årige Tobias Rosenkilde som i sin kamp mod en bokser fra AK Jyden boksede sig til så mange point at det udløste et diplom. Tobias boksede en virkelig flot teknisk kamp og der var egentlig ikke bokset ret længe før man kunne se at han havde gode chancer for at vinde diplom., Flot kamp af den unge Brønderslevbokser. - Den anden bokser fra Brønderslev, Frederik Rosenkilde på 14 år, boksede sin anden diplomkamp i 80 kilo klassen, men han mangler lige det sidste til at han kan få diplom, fortæller træner Erik Thrane fra Brønderslev Bokseklub, - Frederik Rosenkilde boksede egentlig en udmærket kamp mod en bokser fra IK Orion, Fjerritslev, han mangler kun lige at komme en anelse tættere på sin modstander. Hans boksning er ok, men der mangler ganske lidt så får han helt sikkert snart et diplom, også en ok kamp fra Frederik Rosenkilde, som har en fin forståelse for boksning.