Diplomatisk løsning foretrækkes

Hermed en lille indsigelse mod Flemming Jansens mishandling af mit indlæg om Fogh og Tyrkiet (1.10.).

Forsinkelsen skyldes min rejse til Tyrkiet. Jeg skal undlade at kommentere Jansens nedladende indledning, hvor han stempler min udenrigspolitiske indsigt som skolebladsagtigt. Jeg påstod, at Fogh med sine nedgørende skriverier om tyrkerne var med til at gøde jordbunden for flere terrorister, - og det står jeg ved. Men Jansen forvansker mine udtalelser. Jeg siger ikke, at terrorister ønsker Tyrkiet i EU, og jeg siger ikke, at terrorister griber til handling, dersom landet ikke kommer med. Jeg siger bestemt heller ikke, at statsministeren skal bøje nakken for terrorister. Jeg kritiserer end ikke, at Fogh som mange andre har en kritisk holdning til Tyrkiet, og jeg skrev udtrykkeligt, at landet først skal leve op til de krav om demokrati og overholdelse af menneskerettigheder, EU tidligere har stillet. Det jeg kritiserede var de brudte løfter til tyrkerne- og, kan jeg så tilføje,- at man nu kommer med nye krav om at fordømme en historisk svinestreg, der fandt sted omkring 1914, hvor nok et beskedent antal nulevende tyrkere kan være ansvarlige. Af hensyn til Jansens - forhåbentlig- bedre forståelse af mit indlæg, citeres herved det væsentlige heri: "Så pyt med, at 71 mio. tyrkere undrer sig, og at mange af dem i skuffelse over vestens brudte løfter føler sig presset over hos de mere rabiate muslimer, hvor grænsen mellem had og terror desværre ikke er så stor." Det glæder mig, at EU nu - på trods af Fogh - har indledt optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, og jeg håber landet om nogle år får en for dem tilfredsstillende løsning med EU. Dette vil være både det klogeste og sikreste for os alle. Diplomatiske løsninger er langt at foretrække for militære.