Direkte til græsk ferieø fra Aalborg

Star Tour sender næste sommer gæster til Kos fra Aalborg Lufthavn

Karen Keinicke
Party-livet er skiftet ud med klassisk græsk østemning på den lille, græske ferieø, Kos. Foto: Star Tour
Lufthavne 26. september 2013 11:26

AALBORG: Star Tour har valgt at flyve direkte til den græske ø Kos fra Aalborg Lufthavn til sommer.

Kos var i 90’erne kendt som en skandinavisk party-ø, men fest-profilen har den lille græske ø, som ligger under en halv times sejlads fra tyrkiske Bodrum, nu lagt bag sig.

- Store dele af øens hoteller er blevet renoveret og henvender sig nu primært til par og børnefamilier, siger salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.

Salgsdirektøren beskriver Kos som en typisk græsk ø og dermed et godt alternativ til de rejsende, der holder af at rejse i Grækenland og gerne vil prøve en anden ø.

- Vi ved, at nordjyderne holder meget af Grækenland, og vil vi gerne give et nyt og lidt anderledes ø-tilbud ud af Aalborg Lufthavn, siger Stig Elling.

Flyvningerne til Kos fra Aalborg ligger hver fredag med JetTime, og sæsonens indledes 20. juni 2014. Sæsonens sidste fly er planlagt til at lette fredag 15. august.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...