Lokalpolitik

Direktør går fra Hjørring til Haderslev

Hjørring Kommunes kommunaldirektør har sagt op - skal være ny chef i Haderslev Kommune

HJØRRING:Igennem 10 år har han været manden, der har holdt styr på de lokalpolitiske beslutninger og ledet Hjørring Kommunes mange ansatte.Men fra den 1. august er det slut for Hjørring Kommunes kommunaldirektør Poul Erik Graversen. Han afleverede onsdag sin opsigelse til den fungerende borgmester, Jens Broen (K). PoulErik Graversen skifter med udgangen af juli vendelbomålet ud med det sønderjyske mojn, når han starter som direktør i Haderslev Kommune. -Det er med stor beklagelse jeg har modtaget PoulErik Graversens opsigelse. Vi har haft et rigtig godt samarbejde gennem 10 år.Han er en god kommunaldirektør med en utrolig stor viden og han har lagt en stor arbejdsindsats for døren, siger Jens Broen, der understreger, at parterne skilles i den bedste forståelse. Først ny til efteråret Den større Ny Hjørring Kommune ansætter først sin nye kommunaldirektør til efteråret og det kan have været den usikkerhed, der har fået PoulErikGraversen til at søge væk. - Problemet er, at vores sammenlægningsudvalg har valgt at udskyde ansættelsen af vores topledelse til efteråret, og nu var der en stilling, der passede til det PoulErik Graversen gerne ville, og derfor har jeg forståelse for, at han søgte den, tilføjer Jens Broen. Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra PoulErikGraversen, men i en meddelse til byrådet skriver Poul Erik Graversen, at: - Jeg ser en stor udfordring og en stor mulighed for at være med i udviklingen af Haderslev kommune. Denne udfordring gjorde udslaget for min beslutning - sammenholdt med en klar udmelding om deres hensigt med samtidigt at besætte direktørstillingen som den nye kommunaldirektør for den sammenlagte kommune, lyder det fra PoulErik Graversen, der har boet i Hjørring i mere end 25 år. - Hjørring kommune har betydet så meget for mig og været en integreret del af mit liv som borger og kommunaldirektør. Det kalder på eftertænksomhed og mange indre samtaler at forlade begge dele, tilføjer PoulErik Graversen i sin skrivelse til byrådet. Ny Hjørring Kommune slår først stillingen som kommunaldirektør for den nye kommune op til efteråret. Det er endnu ikke afklaret, hvem der overtager tøjlerne, når PoulErikGraversen stopper.