Hospitaler

Direktør: Hobro Sygehus er sikret til fremtiden

Kirurger fra Aalborg skal operere i Hobro

HOBRO:Konstitueret chefsygeplejerske på Hobro Sygehus, Lis Kaastrup, har ikke sin bopæl i Hobro, men hun har en bror der bor i området, og når hun fortæller ham nyheder fra sygehuset, er broderens reaktion tit: "Er det så det, der er dødsstødet for det lokale sygehus?" Når det gælder historien om, at kirurgi, røntgen og anæstesi på Hobro Sygehus skal slås sammen med Aalborg og styres derfra med virkning fra årsskiftet, er Lis Kaastrups klare svar til broderen: "Nej, vi forsøger netop at forbedre forholdene for patienterne!". Konstitueret sygehusdirektør Christen Lyhne supplerer: - Det er en fremtidssikring af Hobro Sygehus at lave de såkaldt funktionsbærende enheder, hvor blandt andet kirurgien slås sammen med Aalborg. Det vil være med til at sikre en høj ensartet kvalitet på sygehusene og gøre det nemmere at rekruttere kirurger. - I praksis kommer kirurgerne til at arbejde fire dage i Hobro og en dag i Aalborg. Nu vil vi kunne få yngre, mere kvalificerede læger herned, fordi vi kan tilbyde et job med videregående udviklingsmuligheder, siger Christen Lyhne, som i lighed med Lis Kaastrup blev konstitueret i stillingen 1. marts i år. Nu synes de, det er på tide at fortælle om, hvad fremtiden bringer for det lokale sygehus. Hobro Sygehus beskæftiger i øjeblikket 400 medarbejdere, men fra årsskiftet har Nordjyllands Amt bestemt, at den lokale sygehusledelse kun skal stå i spidsen for 250 af dem. Resten af de ansatte i Hobro vil referere til Aalborg. Når kirurgi, røntgen og anæstesi forsvinder fra Christen Lyhnes og Lis Kaastrups ansvarsområde, er der kun medicin samt service (service er køkken, terapi og rengøring) tilbage. - Størsteparten af de medicinske patienter kommer akut, og de fleste er ældre. Vi kan stadig behandle 90 procent af de medicinske patienter her i Hobro. Det drejer sig om kræftudredning og folk med hjertesygdomme, sukkersyge og lungesyge. Resten har vi en aftale med Aalborg om at tage sig af. Vi vil stadig stå stærkt på det medicinske område, understreger Kaastrup. I Hobro er den lokale sygehusledelse på det rene med, at man skal kende sin begrænsning. På spørgsmålet om, hvor begrænsningen ligger, svarer Lis Kaastrup, at det er Aalborg, der har ekspertisen til at operere for akutte blodpropper i hjertet. En patient med blodprop i hjertet kan godt komme ind omkring Hobro og blive stabiliseret, men så er det videre til Aalborg. Hobro Sygehus' styrke er blandt andet, at det kan lave udviklingsarbejder og være model for andre sygehuse. Som noget nyt har Hobro Sygehus oprettet en diabetesskoleskole, hvor folk med sukkersyge lærer at tage hånd om deres sygdom, og man er i gang med et projekt der skal give patienter med kroniske lungesygdomme en bedre livskvalitet. Ingen slinger i valsen Selv om Hobro Sygehus altså ikke længere skal have det økonomiske ansvar for kirurgi, røntgen og anæstesi, har sygehuset stadig ansvaret for, at de samlede patientforløb i huset er optimale. Der skal ikke være nogen slinger i valsen, fra patientens første møde med sygehuset i modtagelsen og videre i systemet. - Det er spændende at få de mange forskellige faggrupper på sygehuset til at arbejde sammen. Portøren tænker måske mest på at få patienten hen til røntgen hurtigst muligt, mens røntgenafdelingen ikke ønsker at få patienten op, fordi der ikke er tid med det samme, og patienten så kommer til at stå og vente på gangen, fortæller Lis Kaastrup. Sammen med Christen Lyhne sidder Lis Kaastrup for enden af bordet, når afdelingslederne indkaldes til møde for at finde en løsning på sådan et problem. Nogle gange må ledelsen skære igennem, og i den situation har Christen Lyhne for øje at overholde overenskomsterne og Hobro Sygehus' kontrakt med Nordjyllands Amt om produktionen. Hvordan vil Christen Lyhne og Lis Kaastrup karakterisere deres ledelsesstil? De svarer "dialog og værdier" - at man som leder har tillid til, at den enkelte medarbejder udfører sit arbejde på bedste vis. Christen Lyhne fremhæver, at sygehuset modtager meget få direkte klager over personalet. Klagerne udgør kun cirka en promille af de samlede patientforløb.