Direktør: Min største kamp

Aalborg DH spiller skæbnekamp imod SK Aarhus søndag.

Direktør i Aalborg DH Lars Steffensen kæmper en hård kamp for at redde klubbben.  Foto: Grete Dahl

Direktør i Aalborg DH Lars Steffensen kæmper en hård kamp for at redde klubbben. Foto: Grete Dahl

Det er med flossede nerver og forbidte negle, at Aalborg DH’s direktør kommer til at overvære eftermiddagens kamp mod SK Århus i Gigantium. Lars Steffensen ved, at det enten er do eller die for hajerne. - Det er i hvert fald den vigtigste kamp, jeg har oplevet, i den tid, jeg har været i Aalborg DH. - Den rangerer til et 10-tal på en vigtighedsskala fra 1 til 10, siger Aalborg DH-direktøren. Et blik på stillingen illustrerer, at Lars Steffensen har ret. Vinder Aalborg DH ikke i dag, kan de glemme alt om Top-6 og slutspillet. - Det er nødvendigt at vinde den her. - Vinder vi den, så ligger vi også bedre indbyrdes end SK Århus. Med en ottemåls-sejr på udebane over Slagelse i sidste weekend, holdt Aalborg DH-pigerne live i det slutspilshåb, der efterhånden så grumset ud. Kampen mod de tidligere Champions League-herskerinder på Vestsjælland kan være et vendepunkt. - Jeg tror, vi har momentum nu efter kampen i Slagelse. Vi vinder den suverænt, og hvis ikke det giver os selvtillid, så ved jeg ikke, hvad der skal til. - Den bølge må vi kunne ride videre på, mener Lars Steffensen, der mener, at Aalborg DH har materialet til at ligge i Top-6.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.