Direktør nægtede at kende til notat

Byrådsmedlem Rikke Karlsson klager officielt over Rebild-direktør

Asbjørn With
Byrådsmedlem Rikke Karlsson har klaget over direktør Flemming Hansen, som hun mener løj på et udvalgsmøde i september 2011. Arkivfoto:
16. oktober 2012 14:33 - Opdateret 25. oktober 2012 11:01

REBILD: Byrådsmedlem i Rebild Kommune Rikke Karlsson (DF) har besluttet at indgive en klage over en af kommunens embedsmænd, som over for sundhedsudvalget nægtede at kende til et notat i en sag om to af kommunens boformer.

- Jeg kan ikke leve med en situation, hvor jeg ikke kan stole på, at forvaltningen fremlægger alt relevant materiale, siger Rikke Karlsson.
På et udvalgsmøde spurgte hun direktør Flemming Hansen om notatet, som fremgår af dagsordenen.
- Jeg spørger, om han har modtaget notatet - han svarer nej, siger Rikke Karlsson.
Hun er imidlertid bekendt med, at lederen af de berørte boformer har skrevet notatet og afleveret det i forvaltningen. Derfor spørger hun igen.
- Så erkender direktøren, at han har fået notatet, men at han ikke finder det relevant, siger Rikke Karlsson.
Flemming Hansen ønsker ikke at kommentere sagen.
- Det er Rikke Karlssons opfattelse af sagen, siger han.
Flere udvalgsmedlemmer bekræfter Rikke Karlssons gengivelse af forløbet, dog uden at bakke hendes ønske om en klage op.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...