Direktør skjulte penge og biler

KØBENHAVN:En direktør fra Nordsjælland var for snedig, da han skulle indgå en aftale med Skat om afviklingen af sin gæld på over 15 millioner kroner. Det mener anklagemyndigheden i sagen, hvor direktøren står tiltalt for at have skjult en række af sine aktiver. En Toyota Landcruiser, en Harley Davidson, en Mercedes, en autocamper og en række gældsbreve blev derfor gemt af vejen. Ved Retten i Helsingør fik den 53-årige direktør tre års fængsel, men ankede til landsretten. Her afsiges dom i ankesagen onsdag 3. februar./ritzau/