Direktør: - Topskat driver lønnen i vejret

Skattens appetit på de sidst tjente kroner koster industrien dyrt, mener Carnitech-direktør

STØVRING:Som producent af maskiner til den nordatlantiske fødevareindustri oplever Carnitech A/S i Støvring i dobbelt forstand følgerne af den hårde konkurrence fra lavtlønslande. Dels er virksomheden i hård konkurrence med fabrikanter i andre lande. Dels har kunderne - fødevareindustrien - svært ved at tjene penge og derfor begrænsede midler til investeringer i nyt udstyr. Alligevel mener virksomhedens ledelse ikke, det danske lønniveau bør sættes ned fra en kant af. - Jeg kan godt forstå, at en løntung virksomhed som et slagteri på den måde forsøger at vinde tid i en omstillingsfase, men principielt er det ikke vejen frem. Og en virksomhed som Carnitech kan ikke overleve på, at vores medarbejdere skal gå ned i løn, fordi det vil betyde, at vi ikke mere kan få folk med de kvalifikationer og den motivation, som vi har brug for, siger adm. direktør Thorkild Christensen. - Men vores medarbejdere har faktisk indvilget i i et lønstop efterfulgt at en mindre stigningstakt end den sædvanlige. Viden og effektivitet Desuden peger han på viden og rationaliseringer, som de allervigtigste værktøjer, når det gælder overlevelse i en stadig stærkere konkurrence. - Det koster ganske vist samfundet arbejdspladser her og nu, men vi vinder flere i det lange løb, siger han. At Carnitech-direktøren ikke anbefaler direkte lønnedgang, betyder imidlertid ikke, at han ikke betragter det høje danske lønniveau som et problem. Men i stedet for lønnedgang udpeger han et ændret skattesystem som værende løsningen. Topskat øger krav - Det er jo reelt problemets årsag. Rigtig mange ansatte i industrien betaler topskat, og når folk skal betale to trediedele af en lønstigning til det offentlige, kræver de tilsvarende mere i løn. Konsekvensen er et fortsat pres på lønnen, siger Thorkild Christensen, der godt kan forstå de ansattes krav. - Når vores folk monterer anlæg rundt om i verden, arbejder de jo også i deres fritid, og der er afsavn i forhold til familien. Det vil de selvfølgelig honoreres for, siger direktøren, der påpeger, at op imod 85 af Carnitech's ansatte betaler topskat. - Tilsvarende gælder for slagteriarbejderne. En langsigtet og holdbar løsning vil derfor være at fjerne topskatten for de pågældende, fordi det vil mindske presset på lønnen og dermed virksomhedernes omkostninger, siger direktøren for Carnitech. Udover virksomhedens egen konkurrenceevne har Støvring-virksomheden en naturlig interesse i, at den fødevareindustri, der udgør markedet, også kan konkurrere på basis af en produktion, der foregår lokalt. Torsk til Kina og retur Hvor svært det kan være har Thorkild Christensen dette eksempel på. Torsk fanget af norske fiskere i Atlanten, bliver efter at være filetteret i Norge frosset ned, lastet i containere og derefter sejlet til en fabrik i Kina, hvor de bliver tøet op og renset for ben, hvorefter de igen fryses ned, lastes i containere og sejles tilbage til videre til Norge for at blive færdigbearbejdet. - Det er jo bindegalt og til skade på miljøet, at vi på bruger masser af energi på at nedfryse råvarer og sejle dem frem og tilbage igen, fordi det bedst betaler sig, siger direktøren. Carnitech har de seneste år arbejdet på at udvikle udstyr, der automatisk fjerner benene, så den del af processen også kan foregå lokalt, og indtil videre står der et anlæg på fabrikker i såvel Canada som Island. Da torskene skal behandles forskelligt alt efter, hvordan de er behandlet før de når frem til de pågældende fabrikker, er produktionen fortsat ikke uden problemer. Det vil først være tilfældet i næste generation af anlægget. - Men vi udvikler i kapløb med tiden. Hvis producenterne først har opgivet at få sådanne processer udført i udlandet, bliver det mere end svært at få dem til at ændre adfærd, fordi det samtidig kræver investering i et ny teknologi. Som det i øvrigt bliver stadig vanskeligere for virksomheder som Carnitech at få råd til at udvikle. Økonomisk pressede - Vores kunder er økonomisk pressede, og derfor presser de os ned i pris. Det giver os et lavere dækningsbidrag, hvilket igen betyder, at vi har færre midler til at udvikle den nye teknologi, der skulle gøre vores fødevareindustri mere konkurrencedygtig. På den måde bider det sig selv i halen, siger Carnitech-direktøren. Som i øvrigt mener, at danske lønmodtagere kunne styrke den hjemlige fødevareindustri, ved ikke altid at gå efter den absolut billigste vare. - Mange giver udtryk for, at de gerne vil betale ekstra for kvalitet. Men når valgeet står, handler vi anderledes.