Ishockey

Direktør: Tror på overlevelse

Direktør i AaB A/S Poul Sørensen vil ikke afskrive AaB Ishockeys fremtid.

AaB-direktør Poul Sørensen tror på en overlevelse for ishockey-delen. 
Foto: Michael Koch

AaB-direktør Poul Sørensen tror på en overlevelse for ishockey-delen. Foto: Michael Koch

Meldingen var bombastisk, da AaB-koncernen her til morgen meldte ud, at det var slut med ishockey i koncernen. - Men vi melder også drastisk ud, fordi det kan være sådan, det ender. Men det kan også være, at vi kan være villige til at være med i en ny konstruktion, hvor der er nye ejere, der tager over. Men vi er nødt til at sige, at det økonomisk ikke længere kan hænge sammen for os. - Derfor har vi valgt at skære fra nu, men jeg har en stor tro på, at der også vil være ishockey i AaB i fremtiden, og jeg kan da sige, at vi allerede her til morgen har fået henvendelser fra folk, der er interesserede i en løsning - folk vi ikke har talt med før, siger Poul Sørensen. Et salg kan komme på tale, hvis en investor henvender sig allerede i denne sæson for at købe klubbens aktiver - spillertrup og deslige - men ellers skal en ny konstruktion tage over i næste sæson.