Direktør tror på rekonstruktion

Trods konkursen i sidste uge er Jens Søndergaard optimist på vegne af Thy-Stålbyg A/S i Thorsted

Jens Søndergaard i en af Thy Stål-Bygs produktionshaller i 2007 - mens der var grund til at smile. Nu er familievirksomheden lukkket. Men Jens Søndergaard tror på en rekonstruktion. Arkivfoto

Jens Søndergaard i en af Thy Stål-Bygs produktionshaller i 2007 - mens der var grund til at smile. Nu er familievirksomheden lukkket. Men Jens Søndergaard tror på en rekonstruktion. Arkivfoto

- Der står kunder og venter på, at vi starter op igen. Og jeg vil gøre alt for, at det sker hurtigst muligt - især af hensyn til de gode medarbejdere. Det siger Jens Søndergaard, administrerende direktør for Thy Stål-Byg A/S i Thorsted. I sidste uge måtte han sende de 72 medarbejdere hjem, hvorefter han indgav konkursbegæring. Det skete efter at Thy Stål-Bygs bankforbindelse, Danske Bank, havde lukket for kassekreditten på halvanden million kroner. Konkursen kommer på trods af en rimeligt fuld ordrebog. Men priserne, og dermed indtjeningen har været i bund, og som hovedet på sømmet er mange byggeprojekter blevet udskudt på grund af den lange vinter. Jens Søndergaard tror på en rekonstruktion af virksomheden, der blev grundlagt af hans far tilbage i 1954. Det bliver formentlig i et andet selskab. - Jeg har gode mennesker omkring mig, der vil mig det bedste, siger Jens Søndergaard - som i øvrigt ikke vil udtale sig nærmere om planerne. Han vil dog gerne sige, at han har oplevet meget stor opbakning fra medarbejderne. Herunder nogle, som har sagt, at de er klar til at skyde penge i deres gamle arbejdsplads.