Direktør ved et tilfælde

Ole Nielsen er gået fra bold-talent til puck-direktør

AALBORG:Fra sit kontor på AaB's anlæg på Hornevej i Aalborg Øst har Ole Nielsen frit udsyn til superligaholdets træning, og direktøren for klubbens ishockey-afdeling følger med interesse Jimmy Nielsen og resten af AaB'ernes spil på to mål. For selv om hjemmebanen for Ole Nielsen hedder Aalborg Skøjtehal og ikke Aalborg Stadion, har den 39-årige direktør spillet med den runde læderkugle i blodet. - Jeg forsøger at komme til så mange af kampene på stadion som muligt, siger Ole Nielsen. Og det er med god grund, at han udover sin egen forretning også holder et vågent øje med, hvad der sker i sportkoncernens fodboldafdeling. Det var nemlig her, han startede sin karriere, der ad omveje har bragt ham tilbage på Hornevej som direktør for en af sværvægterne i dansk ishockey. Hamburger SV Som 17-årigt fodboldtalent i AaB blev Ole Nielsen spottet af den tyske storklub Hamburger SV. Den unge nordjyde tog chancen og rejste syd for grænsen til en helt anden verden, end hvad han havde været vant til. Hamburger SV var på det tidspunkt en topklub i Europa og havde blandt andet vundet mesterholdenes Europa Cup i 1983, sæsonen før Ole Nielsen kom til klubben. - Det var stort og enormt spændende, men en alvorlig ankelskade ødelagde rent sportsligt meget af tiden i Hamburg for mig, og det nærmeste jeg kom toppen af europæisk fodbold var et par Europa Cup-kampe, hvor jeg sad på bænken, fortæller Ole Nielsen. Efter halvandet år i Hamborg blev Ole Nielsen hentet til 2.divisionsklubben Kolding af den nuværende træner for U/21-landsholdet Flemming Serritslev. Her tilbragte Ole Nielsen to sæsoner, inden han vendte hjem til Nordjylland og AaB, hvor det kun blev til en plads på Danmarksserieholdet. Han havde stadig problemer med sin ankel og startede istedet vejen mod en trænerkarriere. Prøvede Løkken Efter at have taget flere kurser blev første stop serieklubben Løkken. - Jeg havde en god tid i Løkken, hvor jeg fik prøvet af, om jeg havde det, der skulle til for at være træner. Efter Løkken fulgte et par år i Lindholm, hvorefter muligheden for at tage springet op i divisionerne åbnede sig. Ole Nielsen blev tilbudt tjansen som assistent for Per Westergaard hos Aalborg Changs 2.divisionshold. Per Westergaard røg på porten i 1999, og så stod Ole Nielsen med det fulde ansvar samtidig med, at han også fungerede som forretningsfører i den traditionsrige Aalborg-klub. - Det gik rigtig godt i starten, og vi var tæt på oprykning til 1.division i min første sæson som cheftræner. Samtidig var det meget lærerigt med de opgaver, jeg fik uden for grønsværen, erindrer Ole Nielsen. Han sad fortsat på trænerposten, da Ole Bach Jensen i foråret 2001 gik ind i Aalborg Chang og for alle sejl søsatte sit ambitiøse fodboldprojekt FC Nordjylland. Målsætningen var klar. Ole Nielsen skulle på bare fem år føre 2.divisionsklubben til Champions League. Den storstilede plan kom af flere årsager, som Ole Nielsen helst ikke vil uddybe, dårligt fra land. Efter den første halvsæson lå FC Nordjylland i den tunge halvdel af 2.division, og da der skulle udpeges en syndebuk, var det ikke overraskende træneren, som stod for skud. Trist julegave Ole Nielsen blev fyret 26.december 2001. Og det gør stadig ondt på ham, når han tænker tilbage på den dag for næsten fire år siden, hvor et bestyrelsesmedlem fra FC Nordjylland telefonisk overbragte ham beslutningen. - Efter den sidste kamp var blevet spillet, havde jeg holdt flere møder med ledelsen, hvor vi var blevet enige om at starte på en frisk i foråret, derfor var det også først et godt stykke inde i samtalen, at det fik op for mig, at jeg var ved at blive fyret, fortæller han. Fyringen var svær at sluge for Ole Nielsen og fik ham til at tage en tænkepause. Han havde stadig mod på at fortsætte i fodboldverdenen, måske kombineret med et civilt job, men det var fra en helt anden side, at døren blev åbnet for at komme videre i karrieren. Aalborg Ishockey Klub manglede nemlig en direktør, og fra den kant havde man noteret sig Ole Nielsens arbejde i Aalborg Chang og FC Nordjylland. Derfor blev der taget kontakt til Ole Nielsen, som i foråret 2002 satte sig i direktørstolen. - AIK var jo ikke ligefrem kendt for at have en problemfri økonomi, og aalborgensisk ishockey lå i et dødvande. Men jeg følte, at jeg kunne gøre en forskel, så jeg valgte at sige ja, selv om mit kendskab til ishockeysporten var baseret på, at jeg gennem mange år havde været flittig tilskuer i Aalborg Skøjtehal, erkender Ole Nielsen. Hård start Den første tid i AIK blev mere eller mindre som klubbens nye direktør kunne have frygtet. - Da jeg kom ind på kontoret første dag, lå der to store stakker papirer, som ikke var blevet rørt i et halvt år på mit skrivebord, og efterhånden som jeg fik arbejdet mig igennem de mange papirer, kunne jeg godt se, at økonomien ikke helt levede op til det, jeg var blevet stillet i udsigt. Ole Nielsen havde dog en plan for at bringe klubben tilbage på ret køl. De to Aalborg-drenge Ronny Larsen og Frederik Åkesson var allerede i AIK, og samtidig åbnede muligheden sig for at hente Bo Nordby og Ole Nielsens ven siden ungdomsårene Heinz Ehlers tilbage til Aalborg. - Jeg var sikker på, at der med det firkløver i AIK ville være et stærkt fundament til at genopbygge klubben både rent sportsligt og dermed også økonomisk, siger Ole Nielsen. Reddet af AaB Rent sportsligt kom AIK også tilbage på et niveau, der så småt lugtede af fordums storhed. I første sæson med Ole Nielsen som direktør blev klubben nummer seks i grundspillet. Men der blev brugt for mange kræfter på det, han betegner som brandslukning. Der var for mange økonomiske lig i AIK-lasten. - Jeg har været i situationer hvor jeg blev nødt til at fortælle spillerne, at de ikke kunne få løn, før vi havde spillet næste hjemmekamp, og det var ikke specielt sjovt, siger Ole Nielsen. Set lyset af de svære økonomiske betingelser smed han og resten af AIK-ledelsen i foråret 2003 en redningskrans ud til AaB med den besked, at hvis de ikke greb den, ville det være slut med topishockey i Aalborg. Det gjorde AaB. AIK blev til AaB Ishockey, og derfra kender de fleste nordjyder med bare en smule interesse for ishockey historien. Aalborg Skøjtehal er nu på det nærmeste udsolgt til hver eneste hjemmekamp, og AaB Ishockey har i de seneste to sæsoner vundet sølv. Vundet er måske så meget sagt, for finalenederlaget til Esbjerg i 2004 er, udover fyringen i FC Nordjylland, Ole Nielsens største sportslige skuffelse i karrieren. - Det gør stadig ondt at tænke tilbage på, for vi var så tæt på guldet, som man kan være, lyder det fra direktøren. Gulddrømme I denne sæson ligner AaB igen et hold, der bejler seriøst til guldet. Ole Nielsen vil med kendskab til, hvad der sker, når man melder for klart ud, helst gemme sig bag klubbens officielle målsætnining - en top fire placering - men inderst inde kan han uden tvivl lugte guld. Og med god grund. AaB's hold ser nemlig på papiret stærkere ud end de to foregående sæsoner og har indtil videre sendt klare signaler om, at det bestemt ikke er ren utopi at drømme om det første ishockey-guld til Aalborg siden 1981. Og sådan som det pt. glider for AaB Ishockey skulle man tro, at det var en let tjans at sidde i direktør-stolen. Men det kan Ole Nielsen afkræfte. - Siden AIK-tiden er vores budget blevet tredoblet, og jeg vil også mene, at jeg næsten har fået tre gange så meget at lave. Men jeg klager ikke. Det er et spændende job, jeg har, og lige nu er der ikke andet, jeg hellere vil lave, konstaterer Ole Nielsen og kigger ud af vinduet. Her har AaB's superliga-spillere for længst forladt grønsværen og søgt mod omklædningsrummet. - Men jeg kan ikke løbe fra at fodbolden stadig trækker i mig, siger ishockey-direktøren med et smil.