Frederikshavn

Direktør: Vi tror stadig på tredjepladsen

Frederikshavn White Hawks er under pres inden de sidste tre spillerunder i Metalligaen

Henrik Andersen glædede sig over en flot debut til Henri Heino. Arkivfoto: Henrik Louis

Henrik Andersen glædede sig over en flot debut til Henri Heino. Arkivfoto: Henrik Louis

FREDERIKSHAVN:Tirsdagens overtidsnederlag i Rungsted har efterladt Frederikshavn White Hawks i en prekær situation i Metalligaen.

Holdet har i adskillige måneder indtaget tredjepladsen, men med blot tre kampe tilbage af grundspillet er frederikshavnerne kommet under hårdt pres.

Rødovre og Esbjerg er blot ét enkelt point efter.

- Det er en utrolig tæt tabel, men jeg synes, vi har gode chancer for at forsvare vores tredjeplads. Vi har to hjemmekampe og Herlev på udebane i de sidste tre runder, så jeg håber og tror, at vi nok skal få skrabet nogle point sammen, siger White Hawks-direktør Henrik Andersen.

Han lægger ikke skjul på, at tredjepladsen er vigtig, for den vil give høgene mulighed for at vælge mellem to hold i den kommende kvartfinaleserie.

- Det er soleklart, at det er vigtigt og kan flytte nogle procenter over til os, siger Henrik Andersen, der så mange fine takter fra sit hold trods 4-5 nederlaget i Rungsted.

- Vi havde 2-3 kæmpe chancer i slutfasen for at afgøre kampen, så vi føler, at vi havde fortjent mere, lød vurderingen fra direktøren, der samtidig roste den nytilkomne forward Henri Heino for en flot debut.

- Der er ingen tvivl om, at han er en stor forstærkning, sagde Henrik Andersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst