Direktøren håber på stille januar

Vendsyssel FF ikke nødvendigvis på jagt efter angriber

Sarah Thun Madsen
Mogens Krogh håber, at transfervinduet bliver stille og roligt. Arkivfoto: Claus Søndberg
Fodbold 7. januar 2018 07:27

FODBOLD: Vendsyssel FF har sagt farvel til topscoreren Christian modes, men det betyder ikke, at holdet pinedød skal ud og hente forstærkninger, selvom transfervinduet er åbent frem til udgangen af januar.

Lørdag startede holdet træningen op efter juleferien, og det var altså uden topscoreren på træningsbanen.

Men direktør Mogens Krogh tager det helt roligt.

- Hvis nogen bliver skadede, eller der er nogen, der ikke kommer godt i gang, så kan det jo være. Men vi har ro i det, vi sluttede med i efteråret, og vi har dygtige spillere på alle positioner, siger han.

- Vi har allerede mange spillere, der kan udfylde rollen som angriber. Det bliver på en anden måde end Christian Moses, men der er så mange offensive spillere, der står på spring for at vise hvor dygtige de er, siger han.

Han kan dog fortælle, at han har været i dialog med agenter og spillere med henblik på at fylde hullet, men økonomien har været en hindring, og så mener han, at både Emmanuel Ogude, Washington Brandäo, Yao Dieudonne, Jeppe Illum, Mikael Anderson og Ninos Gouriye har potentiale til at blive arvtagere til frontpositionen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...