Direktøren læser Potter

Harry Potter er ren nostalgi for de voksne læsere, der voksede op med Jan-bøgerne, mener nyudklækket kandidat

En spinkel, mørkhåret dreng med magiske evner, en tryllestav og et lyn-formet ar i panden. Det lyder ikke just som et ikon for voksne læsere verden over. Alligevel sluger de bøgerne om Harry Potter næsten lige så hurtigt, som han råber "Expelliarmus" og afvæbner sine modstandere. Men sådan er det. Harry Potter er et fænomen, der som et sving med tryllestaven har erobret læserhjerter, siden den første bog udkom i 1997. Og opskriften er ligetil, mener Lotte Hedegaard Olesen fra Nørresundby, der er nyudklækket kandidat i dansk ved Aalborg Universitet. Hun skrev sit afsluttende speciale i Harry Potter. - Bøgerne er så hverdagsprægede, hvis man ellers kan kalde en fantasy-bog det. Harry Potter går i skole, spiser morgenmad, laver lektier, dyrker sport. Det er hverdagen pakket ind i et magisk gavepapir, og samspillet mellem magi og hverdag gør, at man får en anderledes fortælling. Og også en fortælling, der tiltaler både børn og voksne, forklarer Lotte Hedegaard Olesen, 27, der fik et 9-tal for sit speciale. Hun nævner Jan-bøgerne og Puk-bøgerne fra 1950'erne som endnu et forklaring på, hvorfor Harry Potter appellerer til voksne. - Det er nostalgi, at man læser de bøger. Det bunder i en genkendelse, i det man har læst i barndomslitteraturen. Det er de samme elementer, det samme plot. Det er børn, der skal opklare noget, og skal igennem en frygtelig masse for at løse det til sidst, siger hun og tilføjer. - Vi kan mindes det at være barn. Vi får en gen-oplevelse ud af det. Hun begyndte, fordi hun ville læse de bøger, som hendes børn læser, men i dag har hun læst alle fem bøger på dansk og set de to første film. Nu venter hun på den tredje film, som en utålmodig Harry Potter hos Dursley-familien venter på turen tilbage til Hogwarts. - Det er rigtig gode eventyr, og spænding er der også masser af. Dels spændingen om hvad der sker, de udfordringer som Harry og de andre bliver udsat for. Og så er der sproget, den måde det er skrevet på, som gør det til noget specielt, fortæller Anette Buus, der til daglig er direktør i Optika i Aalborg. Hun har også læst de to seneste Potter-bøger på engelsk, da de udkom tidligere end den danske udgave. - De er sprogligt bedre. Hun opfinder mange ord, og mange af dem er bedre på engelsk. Det er simpelthen fascinerende, alle de ord hun laver, mener Anette Buus, der læser Harry Potter på dansk for sin yngste søn på 10 år, mens datteren på 15 selv tygger sig igennem den magiske hverdag på Hogwarts. Lotte Hedegaard Olesen har flere bud på, hvorfor så mange voksne lader sig tryllebinde af en lille dreng med magiske evner. Først og fremmest de klassiske elementer som drengehelten, udviklingsromanen og hovedpersonen, der er ved at finde sin identitet. - Harrys belønning for at kæmpe mod Voldemort er, at han opnår en identitet og finder ro og harmoni. Vi ved også, hvad der skal ske, og det giver en tryghed. Vi kan komme ud i de mest forfærdelige ting, men det ender godt, siger Lotte Hedegaard Olesen. Hun påpeger dog, at forfatteren J.K. Rowling især i de to seneste bøger har lavet et par afstikkere fra den klassiske model. - Det er ved at blive nogle voldsomme fortællinger, og det har hun også fået kritik for. Mange har forelsket sig i de her klassiske, lidt bløde fortællinger, forklarer hun og nævner de dødsfald, der påvirker Harry dybt i de to seneste bøger. - Rowling bryder de konventionelle regler for fantasy og berører emner, der appellerer til det lidt ældre publikum. Døden er en konsekvens af livet, og det skal børn ikke forskånes for. Det er hendes intention, siger hun. - I den klassiske fortælling er det kun de onde, der dør. Når de gode også dør, hvis bane er det så, vi spiller på? Det onde bestemmer mere over fortællingen, og det er nyt. Man kommer lidt i tvivl, om det her nu også ender godt, og der er nogle personer som Ron og Hermione, der uventet kommer i fare. Lotte Hedegaard Olesen tilskriver desuden J.K. Rowlings sproglige begavelse, humor og opfindsomhed som en del af forklaringen på, at voksne vil være med. - Hun har en utrolig fantasi og giver læseren mulighed for indlevelse. Og der er et utroligt drive i bøgerne, som er moderne og meget filmisk. Vi er vant til at vente 20 sider på en beskrivelse af bøgeskoven, påpeger hun. - Den tager sig selv side for side. Vi får noget fra hånden, når vi læser de her bøger, og det kan vi godt lide. Vi har travlt til hverdag - og om en halv time er der jo Nyhederne, fortsætter hun. Endelig er der identifikationen med den lille dreng, der foregår på flere niveauer - både ude i den almindelige verden, hvor han er svag, og hjemme i troldmandsverdenen, hvor han er helten. Det giver større muligheder for at identificere sig med Harry Potter, vurderer Lotte Hedegaard Olesen. Anette Buus betegner sig selv som en flittig læser, og selvom hun også er vild med filmene, kan hun bedst lide bøgerne. - Filmen havde ikke fanget på samme måde, hvis ikke jeg havde læst bøgerne. Man kommer langt mere under huden, fortæller hun. - Rowling favner mange ting. Der er to universer, der er venskaber og fjendskaber, der er holdninger og politik, rige og fattige. Og hele den visdom, som kommer til udtryk i Dumbledore (rektor på Hogwarts, red.). Og så har hun en fantastisk evne til at knytte tingene sammen også fra bog til bog, så der bliver fulgt op på nogle ting i de næste bøger. Hun har ingen løse ender. Der er udkommet fem bøger og planer om blot to mere. Så hvad gør Anette Buus når sidste side i nummer syv er vendt? - Jamen, så er der nogle andre bøger og film. Jeg er glad for det, når det er der, siger direktøren, der dog har plan B klar, hvis hun kommer til at savne Harry Potter. - Så kan jeg jo bare læse dem igen, siger hun.