Direktøren og bumsen

Hos de frivillige hjælpere er der ingen forskel på folk, når sommerens koncerter bringer gamle venner sammen

Handicappede 17. september 2002 08:00

NORDJYLLAND: Et bølgende hav af mennesker synger med på "Barbie girl". På scenen vrider Aqua-Lene sig mens Rene Dif brummer ud over mængden. Nede foran scenen står Peder Graversen. "Security" står der på trøjen. Så hopper Aqua ud over scenekanten. Så tæt på at han næsten kan røre ved dem. For den 29- årige frivillige medhjælper står sidste års Grøn Koncert, som en af de største oplevelser i de ni år han har været en del af Muskelsvindfondens frivillige crew. - Der var bare sådan en fed stemning. Den var helt speciel og der var ingen problemer med folk. Og det er netop stemningen og det sociale samvær, der år efter år får ham til at pakke de nødvendige ting for at hjælpe til ved sommerens koncerter arrangeret af Muskelsvindfonden. Gode sko, ekstra bukser, solbriller og kasket. Det er hvad man har brug for, har erfaringen lært ham siden dengang, han som 20-årig pakkede for første gang. - Jeg så et program i fjernsynet om Grøn Koncert, og så var det ellers bare med at få skrevet en jobansøgning til Muskelsvindfonden. Det har jeg ikke fortrudt. Sammenholdet er fantastisk, og jeg har udviklet mange nære venskaber gennem årene. Her er alle lige, og der er ingen forskel på, om man er direktør eller bums. Og at det ikke var et ønske om at redde verden og hjælpe med at tjene penge til et godt formål, der i sin tid fik Peder til at melde sig, er han ikke bleg for at indrømme. - Jeg tænker overhovedet ikke over, at jeg arbejder for en handicap organisation, og det er mit indtryk, at det gør langt de fleste ikke. Vi gør det for det sociale. Alligevel har arbejdet ført til en større forståelse for de handicappede. - Hvor jeg før var tilbøjelig til at være måske for hjælpsom, ved jeg nu, at de handicappede kan meget mere, end man tror. Og selvom Peder har stillet koncertskoene for i år, er det langt fra sidste gang, han drager afsted ud i sommerlandet. For trods det hårde arbejde kan han ikke undvære den specielle fællesskabsånd. Flere Grønne Koncerter bliver det dog ikke til lige foreløbig. Dertil kræver datteren på to år for meget tid. - Jeg er blevet enig med min kone om at skære ned. Men det må vi snakke om igen, når vores datter er blevet lidt større. Så vil jeg gerne til Grøn Koncert igen. Så de næste par år må Peder Graversen nøjes med at pakke den lille taske til enkeltdags koncerterne og Åh Abe. For helt at undvære det. Det kan han ikke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...