EMNER

Direktører skifter

Henrik Nørgaard fra JKE-Design til Rais

Henrik NØRGAARD (til højre) rykker til Rais og Erik Theill (til venstre) rykker til JKE-Design. I midten den svenske koncerndirektør Anders Wassberg. Foto: Henrik Louis

Henrik NØRGAARD (til højre) rykker til Rais og Erik Theill (til venstre) rykker til JKE-Design. I midten den svenske koncerndirektør Anders Wassberg. Foto: Henrik Louis

To nordjyske virksomheder fik i går ny direktør. JKE-Design i Jerslev fik i går præsenteret den nye direktør Erik Theill, der afløser Henrik Nørgaard, der rykker til Rais A/S i Frederikshavn som administrerende direktør. Erik Theill er hentet inden for koncernen. Han kommer fra DGI-Geisler A/S i Nykøbing Mors, der som JKE-Design er en del af den svenske koncern Ballingslöv. Erik Theill er 49 år, og har været direktør på bordpladefabrikken siden 2002. Han har forinden været i flere virksomheder inden for træbranchen, og er oprindeligt uddannet i byggemarked i Viborg. Allerede mandag tiltræder Erik Theill for i en periode at køre parløb med Henrik Nørgaard, der 1. april begynder på Rais. Henrik Nørgaard, der er 46 år, har i ni år været administrerende direktør på JKE-Design, hvor han afløste stifteren Erik Lund. Virksomheden fejrer i øvrigt 30. marts 40-års jubilæum. - Jeg havde lyst til at prøve noget nyt, siger Henrik Nørgaard, der afløser Niels Kold, der har ønsket at stoppe i forbindelse med, at han runder de 60 år. Der er ca. 100 ansatte på JKE-Design og ca. 80 på Rais.