Aalborg

Direktørsiger farvel til Jetsmark

Erik Sø­ren­sen slut­ter i Jets­mark med ud­gan­gen af den­ne sæ­son. ar­kiv­fo­to

Erik Sø­ren­sen slut­ter i Jets­mark med ud­gan­gen af den­ne sæ­son. ar­kiv­fo­to

PANDRUP:2. divisionsklubben Jetsmark IF skal på jagt efter en ny direktør som afløser for Erik Sørensen, der har valgt at gå på efterløn. - Jeg stopper som en glad mand. Der er ingen skjult dagsorden bag min beslutning, og jeg vil gerne give klubben god tid til at finde en anden til hvervet, siger den tidligere varehusdirektør i Magasin i Aalborg. - Jeg har haft to spændende år i Jetsmark og nydt at komme i klubben hver dag, men jobbet er krævende, og nu glæder jeg mig til at have en blank kalender. Erik Sørensen stopper officielt 1. august, men afvikler forinden fem ugers ferie og trækker sig reelt i slutningen af juli - kort før sin 60-års fødselsdag. Jetsmark-formand Finn Larsen håber at kunne præsentere en afløser snarest muligt. Han beklager tabet af direktøren, der har gjort driften af fodboldklubben mere professionel og øget indtægtsgrundlaget betydeligt. Under Erik Sørensens virke er sponsorbudgettet således øget med 80 procent, og erhvervsklubben har fordoblet tilslutningen til 80 medlemmer. Desuden er den snart forhenværende direktør hovedmanden bag et spillerinvest, hvor investorer har købt halvdelen af rettighederne til nogle af Jetsmarks spillere.abel