Dirigenten fra Vollsmose

Frans Rasmussen besøger Toften i Nøvling

Frans Rasmussen besøger Toften i Nøvling
Musik 25. oktober 2011 17:00

En gammel Aalborg-dreng vender for en stund hjem, når dirigenten Frans Rasmussen tirsdag 1. november kl. 19.00 besøger menighedshuset "Toften" i Nøvling. Han kommer til Nøvling for at fortælle om sit arbejde og sine oplevelser som dirigent for kormusik. Således har Frans Rasmussen været dirigent ved Det Kgl. Teater og Den Jyske Opera, foruden en række andre steder både her i landet, men også som gæstedirigent i de fleste lande i Europa. Senest har vi oplevet Frans Rasmussen i TV i blandt andet udsendelsen "Stemmer fra Vollsmose", hvor han i udstrakt grad ikke bare skulle bruge sine evner til at finde korsangere henover forskellige generationer, kulturer, religioner, traditioner og etniciteter, men også få dem til at samarbejde. Da Frans Rasmussen er forsynet med en sjælden lune og en glimrende fortællekunst, er der givetvis lagt op til en stor oplevelse i det lokale menighedshus tirsdag den 1. november. mølbæk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...