Dirigenten slipper taktstokken

Ole Bjerregaard går på pension efter 26 år som musikskoleleder

Pension 1. juni 2003 08:00

AALBORG: - Selv om jeg nu går på pension, har jeg altså ikke tænkt mig, at jeg vil til at være pensionist. Efter 26 år som leder af den kommunale musikskole i Aalborg slipper Ole Bjerregaard dirigentstokken med udgangen af oktober. - Det seneste halvandet år har min kone og jeg gået og snakket om, at livet er andet og mere end jobbet. Vi har fem - snart seks - børnebørn, og dem vi jeg gerne have mere tid til, end jeg havde til mine egne tre børn, da de voksede op, siger den 64-årige musikskolechef. Desuden kan Ole Bjerregaard og hustruen godt lide at rejse, ligesom han stadig er engageret i FDF i sin hjemby, Vestbjerg. Det kan oven i købet være, at Ole Bjerregaard får stunder til at spille lidt selv en gang imellem. Hans foretrukne instrument er blokfløjte, men han er også ganske ferm på både klaver og violin. Det har der bare ikke været ret meget tid til, siden han i 1977 tiltrådte en stilling som pædagogisk konsulent i Aalborg Kommune. - Nej, det har været nogle meget travle år. Men kunne jeg skrue tiden tilbage, ville jeg gerne gøre det om igen. For det har været fantastisk spændende. Lidt sang og musik har der trods alt været tid til i løbet af de 26 travle år. For 16 år siden blev Ole Bjerregaard overtalt til at vikariere som dirigent for et kor i Vestbjerg, og det vikarjob har han beholdt lige siden. Ole Bjerregaard startede helt på bar bund, da han i 1977 fik til opgave at etablere en kommunal musikskole i Aalborg. Han fik ført noget at vide, hvad opgaven gik ud på, da han sad til jobsamtale med skolekommissionen. Seminarielæreren fra Viborg troede bare, at han skulle være konsulent for pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde i Aalborg. Godt to måneder havde han til at få etableret en kommunal musikskole. Blandt andet skulle der ansættes lærere, registreres elever og ordnes alt det praktiske med opkrævning for musikundervisningen. Byrådet havde afsat penge svarende til 900 elever. Men da tilmeldingsfristen udløb 1. juli viste det sig, at ikke færre end 2662 havde tilmeldt sig. Politikerne og embedsmændene havde ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at der var så mange skoleelever i Aalborg Kommune, som gerne ville lære at spille på et instrument eller synge efter skoletid. Det gav naturligvis en del praktiske problemer, da der nu skulle skaffes endnu flere lærere, ligesom byrådet blev bedt om en tillægsbevilling. Den fik musikskolen. Sådan som Ole Bjerregaard selv husker det, arbejdede han i døgndrift i den periode. - Men jeg ænsede det egentlig ikke. For det var jo forfærdeligt spændende, forklarer han. I og med, at Ole Bjerregaard selv har lagt grundstenen, har han også et helt specielt forhold til den institution, der i dag tæller omkring 4300 elever. - Jamen, skolen er jo en del af mig.Jeg har personligt været med i hver eneste lillebitte ting. Selv brevpapiret har jeg været med til at udforme. Ole Bjerregaard synes selv, at han har haft et priviligeret arbejdsliv. - Jeg føler, at jeg hele vejen igennem har haft stor tillid og opbakning både administrativt og politisk. De har stolet på mig, og jeg har haft meget frie hænder. Ind imellem har det også slået gnister mellem Ole Bjerregaard og lærerkorpset. Eller i hvert fald nogle af lærerne, der som musikere kan være meget temperamentsfulde. Det seneste sammenstød fandt sted for et års tid siden, hvor lærernes tillidsmand sendte forvaltningen et brev, der mindede kraftigt om en mistillidserklæring til Ole Bjerregaard som leder. Dele af lærergruppen fandt, at han var for egenrådig. Sagen blev dog ordnet i mindelighed, da de to parter blev samlet til et forligsmøde. - Det er da rigtigt, at der har været kontroverser i årenes løb. Men det vil der altid være risiko for, hvis man som jeg forsøger at være aktiv som leder. Det letteste er at sætte sig ned og ingenting foretage sig. Men det er altså ikke mig, fastslår Ole Bjerregaard. Han understreger, at beslutningen om at gå på pension intet har at gøre med lærernes mistillidserklæring. - Nej, tanken om at gå på pension var opstået længe inden. Og det er da noget, jeg mentalt har gået og forberedt sig på lige siden. Og selv om jeg føler, at jeg lige nu er klar, så ved jeg ikke, hvordan jeg vil have det, når dagen oprinder. Når Ole Bjerregaard går på pension, vil han ikke udelukke, at han kaster sig over helt nye interesser. Eksempelvis tegning. - Men havemand, det bliver jeg nok aldrig sådan rigtigt for alvor. Jeg slår græsplænen. Resten tager min kone sig af, ler han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...