Mariagerfjord

Discount -valgkamp

KONTAKT:Hvor er politikerne, som tør? Og som kan sikre både stabilitet og fremgang for Mariagerfjord Kommune? Det er tydeligt for enhver, at valgkampen er flyttet over på læserbreve. Umiddelbart er der ganske få lokale valgmøder med direkte kontakt mellem vælgere og de forskellige kandidater. Er det fordi, det er lettere at gardere sig bag papiret? Vi mangler engagement mellem politikerne og vælgerne. Afstanden er blevet for stor! Som konservative kandidater er vi mere end parat til at møde vælgeren - og de andre kandidater. Godt nok er de konservative p.t. ikke repræsenteret i Mariagerfjord Byråd, men det kunne jo være, at de konservative kandidater er glimrende alternativer og supplement til nuværende besætning. Vi ligger f.eks. ikke skjul på, at pengene skal være i kassen, inden de deles ud. Lad os få discountvalgkampen i baggrunden og kom i gang med reelle debatter. Kom ud af busken.