Detailhandel

Discountbølgen buldrer frem

Århus, søndag /ritzau/ Discount-dagligvarebutikkernes antal i Danmark øges hver eneste uge, og lavinen ventes at få endnu mere fart på i 2005, hvor tyske Lidl kommer på banen. Discountkæderne Netto, Fakta, Aldi og Alta er langsomt, men sikkert dukket op på ethvert gadehjørne i enhver by i Danmark. Og i landdistrikterne overtager discountbutikkerne mange steder den lokale købmands rolle som det nære indkøbssted. Discountlavinen, der i december passerede 1000 butikker i Danmark, ventes at få endnu mere fart på i 2005. De eksisterende kæder ekspanderer, og dertil kommer, at den tyske discountkæde Lidl i begyndelsen af året ventes at åbne de første butikker i Danmark. Lidl har det største discountbutiksnet i Europa. Danskerne er tilsyneladende umættelige og køber en stadig større andel af de daglige forbrugsvarer i discountbutikkerne. Fra den første discountbutik, en Aldi, åbnede i Danmark i 1977 til nu, er discountbutikkernes markedsandel vokset fra nul til 30 procent. Ifølge detailhandelsekspert, administrerende direktør Bruno Christensen fra Retail Institute Scandinavia vil vi fortsætte med at lægge flere og flere penge i discountbutikkerne. - Jeg vil ikke blive forbavset, hvis vi i 2010 taler om discountmarkedsandele på op til 40 procent, siger han til Ritzau. Han tilføjer, at man i Tyskland allerede i dag ligger på det niveau, og her forventes forbrugere om nogle år at lægge hele 60 procent af deres dagligvareindkøb hos discountkæderne. - Det er den samme udvikling, vi ser overalt i Europa. Selv franskmændene, der i dag kun lægger 10 procent af dagligvareindkøbet i discountbutikkerne, forventer en fordobling over de kommende syv-otte år, siger Bruno Christensen. Retail Institute Scandinavia har netop spurgt dets landsdækkende forbrugerpanel om deres foretrukne indkøbssted, og her angav hele 28 procent en discountbutik som værende deres daglige forsyningsbutik. Det handler, ifølge Bruno Christensen, også om, at discountbølgen er gået fra at være et storbyfænomen, der placerede sig i nærheden af større trafikknudepunkter og boligområder, til at være et butiksnet, der også inkluderer mindre provinsbyer. Kun ganske få kommuner har i dag ikke discountbutikker placeret i et eller flere af kommunens handelsområder. Mange steder er discountbutikkerne blevet en konkurrent eller en erstatning for den lokale købmand. - Når vi sidder og kigger på de svar, vi får fra vores forbrugerpanel, så kan vi ikke komme til anden konklusion, end at det må give de etablerede supermarkeder voldsomme problemer. For så ligger de altså inde med 16.000-17.000 varenumre, som forbrugerne siger, de ikke har brug for, siger Bruno Christensen. En discountbutik har mellem 1200 og 1500 varenumre, mens et typisk supermarked har 18.000-20.000 forskellige varer at vælge imellem. Detailhandelseksperterne opererer med en såkaldt discountgeneration, der omfatter yngre mennesker, der ser discountbutikkerne - og ikke supermarkederne - som deres fast forankrede indkøbssted. - Det er en kombination af besparelser og nemhed, der får de unge til at vælge discountbutikkerne, mener Bruno Christensen. Forbrugernes fiksering på pris går især ud over fødevareproducenterne. Tulips administrerende direktør, Torben Skou, undrede sig, da han forleden var inviteret til at tale på Mejeriforeningens generalforsamling. - I dag har folk flere penge til forbrug, men færre af dem bliver brugt på fødevarer. Det skal være nemt og hurtigt, og discountbølgen sænker både pris og kvalitet. Vi er kede af den tendens, for det kan godt knibe lidt med fantasi og kreativitet, når fokus hele tiden er rettet imod prisen, sagde han. I 1994 var der 638 discountbutikker i Danmark, og den seneste opgørelse fra december i år viser, at antallet nu er vokset til 1003. I samme periode er omsætningen i discountbutikkerne steget med 119 procent. Netto, der ejes af Dansk Supermarked, er den største discountkæde i Danmark. Den bliver skarpt forfulgt af Coops discountkæde, Fakta, der ekspanderer kraftigt i disse år. Kæden åbnede 26 nye butikker i 2004 og har planer om at åbne yderligere 58 butikker frem til udgangen af 2007. Netto forventer at åbne 10 nye butikker i 2005, men har samtidig planer om at gøre de eksisterende butikker større. Aldi er den tredjestørste spiller på discountmarkedet, der også rummer kæderne Alta og Rema 1000. Sidstnævnte bliver dog af detailhandelseksperterne benævnt som "soft-discount", fordi der er flere varenumre end i de rene discountbutikker. Den tyske discountkæde Lidl har længe gjort klar til at gøre sit indtog i Danmark. Den danske direktør Finn Tang Sørensen holder fortsat kortene tæt ind til kroppen, men antyder dog over for Ritzau, at åbningen sker i 2005. Lidl er da også i disse dage i gang med at ansætte chefer til de første butikker Kæden har etableret sig med et 32.000 kvadratmeter stort lager i Kolding, og vælger den at følge strategien fra de andre europæiske lande, vil den have mellem 12 og 20 butikker klar på dag et og derefter åbne en butik om ugen i mange uger frem. Lidl har i dag over 5000 butikker spredt i hele Europa. - Jeg forventer, at Lidl har 35-40 butikker i Danmark inden udgangen af 2005, siger Bruno Christensen. /ritzau/

Forsiden