Discountløsning for de unge

Regeringen og Dansk Folkeparti vil genindføre mesterlæren. Det indgår tilsyneladende i det regeringsgrundlag, som der bliver arbejdet på i disse dage. Ideen blev allerede drøftet sidste sommer, hvor den bl.a. blev fremført af beskæftigelsesministeren.

Ungdomsuddannelser 15. februar 2005 21:47

Og nu skal det åbenbart være. Statsministeren udtaler efter møde med DF, at "Vi er fra regeringens side meget positive over for at arbejde med en - ja, vi kan godt kalde det en mesterlære". Statsministeren tøver åbenbart lidt med at bruge ordet. Og det er der god grund til. For hvad er en mesterlære? I den traditionelle form var det et langvarigt og dybtgående uddannelses- og oplæringsforløb inden for et bestemt håndværksfag. Lærlingene startede ofte i en tidlig alder, de arbejdede og gennemgik praktisk oplæring, men de modtog også egentlig undervisning, ofte af mester. I en situation, hvor arbejdsliv og arbejdsmarked var stærkt knyttet til håndværksfagene, var det en glimrende uddannelse. Men efterhånden som samfund og arbejdsliv blev moderniseret, og der blev lagt mere og mere vægt på effektivitet, fleksibilitet og moderne teknologi, mistede mesterlæren terræn. I stedet opstod vekseluddannelserne, som kombinerer skoleuddannelse med praktisk oplæring, og som tager højde for, at nutidens unge har længere og bedre skoleuddannelse. Det er altså det moderne erhvervsliv, som har trængt mesterlæren tilbage. Kan regeringen så uden videre genindføre den? Nej, og det er da heller ikke det, regeringen vil. Da ideen om en ny mesterlære blev fremført sidste sommer, var det med henvisning til vanskelighederne med at sikre uddannelse til unge efterkommere af indvandrere. Man hævdede, at erhvervsuddannelserne er blevet for teoretiske, og at det især var et problem for unge med indvandrerbaggrund. Derfor skulle denne gruppe have tilbud om et uddannelsesforløb, som var kortere, mere praktisk orienteret og med færre teoretiske krav end de almindelige erhvervsuddannelser. Dansk Folkeparti syntes, ideen var glimrende, men det foreslåede uddannelsestilbud skulle rettes mod alle unge, ikke kun dem med indvandrerbaggrund. Det er formodentlig denne uddannelse, som nu skal indgå i regeringsgrundlaget. Det vil ikke være en mesterlære, langt fra. Det vil være et discountforløb, som hverken giver tilstrækkelige almene færdigheder eller grundig praktisk oplæring. En sådan form for uddannelse kan måske retfærdiggøres, hvis det handler om målrettede tilbud til særligt vanskeligt stillede unge. Men som generel model for erhvervsuddannelse er den aldeles perspektivløs. For det første sikrer den ikke det minimum af kompetencer, som er nødvendige for at klare sig i nutidens arbejdsliv. For det andet forudsætter den, at arbejdsgiverne er villige til at oprette de nødvendige lærepladser. Og de er de ikke, det tyder al hidtidig erfaring på. Det er der mange grunde til, nogle af dem gode, så der er ingen grund til moralsk forargelse. Faktum er bare, at erhvervslivet ikke kan sikre de lærepladser, som er forudsætningen for regeringens og Dansk Folkepartis "mesterlære". Så hvis denne uddannelse bliver indført, vil uddannelsespladserne sandsynligvis skulle skabes kunstigt med direkte eller indirekte offentlige tilskud, og de vil føre direkte ud i arbejdsløshed. ] Palle Rasmussen er professor i Uddannelses- og Læringsforskning på Aalborg Universitet

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...