Disede udsagn

Ja, når man ikke kan klare sig ved at skrive dansk, så man jo prøve sig på et eller andet udenlandsk sprog.

Haugaard skriver om en demagogisk snakkepakke. Og Haugaard, det er efter min mening dine udsagn, der er skyede og disede. Du er blå og kan kun tænke blåt og tænker ikke på andre mennesker. Du vil have fjernet efterlønnen, have lave lønomkostninger og en meget kort dagpengeperiode, så det kan betale sig at tage job. Nu ved jeg ikke rigtig, hvilke job du taler om. Men vil det sige, at du mener, at de personer, der er ledige, ikke vil tage et job, fordi vi har efterløn, 2 års dagpengeperiode og høje lønomkostninger? Du burde skamme dig. Jeg kender mange, der gerne vil have et job, men der er ingen ledige job at få. Men det skyldes jo nok, at vi stadig har efterløn, 2 års dagpengeperiode og en borgerlig regering. Det er til at grine af. Så tag dig lige sammen og få kigget ud over din egen næse og se, at der er en verden uden for netop der, hvor du befinder dig. Du skriver, at en stemme på rød blok er hasardspil. Men jeg skriver, at en stemme på blå blok er hasardspil. Det er der jo beviser for allerede - og har været det siden 2001. Det med, at Harald Børsting vil have indflydelse på dansk politik, er en påstand, som blå blok har opfundet. Fordi på nuværende er det DI og DF, der styrer Danmark. Så tror I også, at det vil være sådan i en rød regering. Lad være med de løgnagtige skræmmekampagner. Men hvad, I kan jo ikke andet. Sådan vil jeg gerne slutte vores føljeton.

Forsiden


Breaking
Her er alle de nye restriktioner, du skal kende
Luk