Diskotek for unge fredag aflyst

} KONKURRENCEHENSYN: De frivillige voksne bag afviklingen af de jævnlige Diskotek Blackhill i Nørager aflyser nu deres næste arrangement fredag aften. Det skyldes, at diskoteksaftenen falder sammen med sidste skoledag for folkeskolens afgangsklasser. Der er i den forbindelse allerede arrangeret en privat fest for eleverne i 9. og 10. klasse på Sortebakkeskolen, hvor 8. klasse også er inviteret med. De frivillige voksne mener ikke at være i stand til at konkurrere med sådan en fest og har derfor valgt at aflyse. Fredag aften var der planlagt besøg af dansestudioet Power Dance fra Års, som ville vise noget fra deres program med bl.a. showdance og streetdance. Dansestudioet har til dog som alternativ lovet at komme på besøg til den første diskoteksaften efter sommerferien.