EMNER

Diskotek lukket efter knivstikkeri

KØBENHAVN:En yngre mand blev under et slagsmål på et diskotek i Hammerichsgade i København ramt af flere knivstik. Han fik flere skader i hovedet og på halsen og blev kørt til Rigshospitalets traumecenter, oplyser Københavns Politis centrale vagtleder Jens Kristiansen. Den formodede gerningsmand blev anholdt. I forbindelse med knivstikkeriet besluttede politiet at lukke diskoteket./ritzau/