Diskotek og syng-selv

Fodbold 1. november 2002 07:00

I samarbejde med Radio HHL inviterer Beach Bowl egnens unge til alkoholfrit diskotek og karaoke på lørdag. Festen er del af den officielle indvielse af bowlingcentrets nye diskotek. Radioen står for karaokekonkurrencen, hvor der er præmier til bedste kvindelige og mandlige sanger, mens Mister DJ Jep står for at holde gang i musik og dansegulv. I baren er der drinks med alt andet end alkohol, og arrangementet er da også forbeholdt unge i alderen 15 - 17 år. JETSMARK Gospel fra Nashville og Viborg Søndag aften byder Jetsmark kirke på gospel af international klasse. Amerikanske Shaun Nielsen gæster kirken med sange fra "Guds eget land". Han kommer fra USA, hvor han har fået sin musikalske opdragelse ved at synge gospel med Elvis Presley, som han også har optrådt både live og på plade med. Han har boet i Danmark i ti år, men det danske efternavn har han altid haft. Det har han fra sine rødder i Visborg ved Hadsund. I hjemlandet har han da også høstet bred anerkendelse og priser i USA, og er da også kendt som The Grammy Award Winning Voice of Nashville. Boldspillere takker af Hvis forbipasserende høre en voldsom spetakel fra Jetsmarkshallens hal B i morgen aften, er det ikke så sært. JIFs fodboldafdeling har nemlig budt seniorer, ynglinge, old boys og grand old boys til afslutningsfest. De succesrige fodboldspillere slutter sæsonen af med en tre retters menu, natmad og musik med Bossen & Bumsen. Hune Beløb til børnehave skal frigives Økonomiudvalget har indstillet til byrådet, at der frigives 90.000 kr. til flytning af pavillon og renovering af Hune Børnehave. For at skabe bedre pladsforhold i børnehaven, skal der sættes en pavillon op, og samtidig skal to rum i børnehaven lægges sammen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...