EMNER

Diskret charme til karmen

Det er ikke alle parfumer der dufter lige godt, men duften af jasmin er elsket af alle. Lægejasmin dufter godt. Den kommer fra Iran og Kina. Planten er ikke blandt de mest overdådige i volumen, men passer ind i hjemmet, der vil have rene linier. Over det fine løv hæver sig stjerneformede, hvide velduftende blomster samt en mængde knopper, der altid er på vej. På grund af den dejlige duft bruges netop denne art Jasminum officinale til fremstilling af parfume. I boligen skal den stå lyst, og den har intet imod at stå i direkte sol. Mangler der lys klarer den sig også under mere sparsomme lysforhold, men duften bliver svagere.. Lægejasmin er i det hel taget utrolig taknemmelig. Den klarer sig fint under såvel stuetemperatur som under køligere forhold. Pas den med en smule flydende gødning nu og da og med vand, så den ikke tørre ud. Den skal med andre ord have en let fugtig jord, uden at overvande, der for den, som for alle andre planter, er den visse død. Sommeren igennem vil den fint kunne trives udendørs på en beskyttet plads.