Håndbold

Dispensation til stortalent efterlyses

PATRAS:Det store lyspunkt i ADH truppen har været Mørk. Nora Mørk. Den kun 16-årige nordmand har lænet sig gevaldigt op af et internationalt gennembrud i de tre kampe i Grækenland. Men når ADH på lørdag tager imod GOG i Gigantium er hun ikke med i truppen. Nora Mørk er nemlig kun juniorspiller og DHF¿s regler siger, at så må hun ikke spille i ligaen. Og det er man kede af i ADH. Derfor har man søgt dispensation til at få Nora Mørk på banen. - Vi har den indstilling, at hvis man er god nok, så er man gammel nok. Og vi har flere unge talenter, som vi gerne vile give chancen, siger assistenttræner Allan Heine. Allerede i sidste sæson gav ADH debut til flere helt unge spillere med Lærke Møller i spidsen. Dengang var det mest af nød, fordi man ikke måtte tegne kontrakter, men nu har ADH en bred trup, og har derfor ikke nødvendigvis brug for at få de helt unge på banen. - Men vi vil gerne udvikle de unge talenter ved at lade dem snuse til toppen. Og det er vel også til gavn for dansk håndbold, mener Allan Heine. søp