Nordjylland

Disse julegaver vil hitte i år

Se top 20 over danskernes julegaveønsker her

Julegaver. Foto: Colourbox
Julegaver. Foto: Colourbox

NORDJYLLAND: Julegaverne i år bliver flade, bløde eller hårde. Gavekort er stadig et tophit, mens sko og tøj tegner til at blive en af denne juls store hit, og det er de lokale butikkers store chance.

Sådan lyder forudsigelsen fra Martin Andersen, der er direktør for Danmarks største prissammenlignings- og forbrugertjeneste på internettet PriceRunner.

PriceRunner har i uge 41 og 42 gennemført sin årlige undersøgelse af danskernes julegaveønsker for 11. gang, og denne gang har over 4.000 svaret på undersøgelsens spørgsmål.

Det viser sig, at ønskerne fordeler sig ret forskelligt, når man kigger på om det er kvinder eller mænd, der svarer på spørgsmålene om det højeste juleønske.

Hos kvinderne er topønsket gavekort til shopping, mens det ellers handler om bolig, dekoration og indretning, tøj, gavekort til rejser og penge.

Værktøj og penge

Hos mændene er topønsket værktøj, mens penge kommer ind som nummer to med mobiltelefon på tredjepladsen og gavekort til shopping på fjerdepladsen. Derefter er det et nyt TV, der kommer på listen.

Og julehandelen tegner til at blive god i år. Det er godt nyt for de lokale butikker. For selv om online handlen tager sig en del af julehandlen, ja så elsker vi stadig af gå i de lokale butikker for at købe julegaver. - På trods af at det bliver mere og mere populært at købe julegaver i en online butik og få dem leveret til døren, er det stadig den lokale butik, der står stærkt i den forestående julehandel, siger Martin Andersen,

Danskerne er meget både-og, når de køber julegaver. Tallene fra PriceRunners juleundersøgelse viser, at forbrugerne er lige glade for at handle i en fysisk butik som en i online butik.

Når vi skal købe julegaver i en fysisk butik, så gør vi det lokalt. 41 procent vil handle lokalt, og 45 procent vil handle i nærmeste større handelsby, hvor der er et butikscenter, lyder resultatet af undersøgelsen.

- Når danskerne vælger at købe gaverne online er det ifølge dem selv af to meget vigtige grunde. Det er altid åbent, når de har tid til at handle og det er billigere," siger Martin Andersen.

Flere penge til gaver

Julepungen er fyldt godt op i år, og forbrugerne giver udtryk for, at de har flere penge at juleshoppe for i år.

Mere end 20 procent er klar til at bruge flere penge på julegaver i år end sidste år, mens stort set resten forventer at bruge det samme på gaver som i 2015. Gavebudgettet er i gennemsnit op til 4000 kroner.

her
Julegave top 20
1. Penge
2. Gavekort til shopping
3. Mobiltelefon
4. Tøj
5. Gavekort til rejser
6. Værktøj
7. Bolig, dekoration og indretning
8. TV
9. Sko
10. Gavekort til underholdning
11. Tablet
12. Bærbar PC
13. Lyd (Hjemmebio, højttalere, hovedtelefoner)
14. Bluetooth lyd (Højtalere og Headset)
15. Parfume
16. Køkkenudstyr
17. Køkkenmaskiner
18. Bøger
19. Kamera
20. Sportstøj

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden