Distrikt på vej op

Mas Donis Rosat, Montsant, Spanien. Vinens Verden, Odense, 69 kr.

Mas Donis Rosat

Mas Donis Rosat

Montsant er et af de distrikter, man gerne må lægge mærke til. Det er et af de mange nyere, som dukker op i Spanien. De har naturligvis været der før, men har ikke gjort så meget væsen af sig. Hvis bare et par dygtige producenter får held med deres vin, breder det sig som ringe i vandet. Opmærksomhed tiltrækker opmærksomhed, og det gør vinene endnu bedre. Det er krævende at opbygge et distrikts vine og ry. Til roséen er der anvendt mest garnacha suppleret med syrah, tempranillo og Merlot. Skallerne har kun været i kontakt med mosten i ti timer, det giver den fine lyserøde farve. Vi gav den seks af ti mulige stemmer. Fin til mad.