Dit barn kan få allergi af børnetandpasta

Se listen over tandpastaer med farlige stoffer

Flere tandpstaer til børn er usunde. Foto: Colourbox
Danmark 15. november 2014 10:25

DANMARK: En række forskellige tandpastaer - især til børn - er propfyldt med stoffer, der optræder på EU’s liste over særligt allergene parfumestoffer. Det skriver Dagens.dk.

- Det er en ærgerlig tendens at have parfume i tandpastaen, fordi parfumen ikke har nogen funktion, siger Ewa Daniél, der er tidligere toksikolog hos Astma-Allergi Danmark og nu medejer af firmaet Deklarator.

Ewa Daniél er derfor bekymret over, at stofferne på EU´s liste optræder i så mange produkter målrettet til børn. Hun oplever ofte, at forældre ikke er klar over, at der er parfume i for eksempel børnetandpasta, og at de derfor reelt ikke kan træffe et valg om at undgå stofferne.

- Hvis man snakker med folk, der gerne vil undgå parfume, er det tit, de ikke er klar over, hvad de skal kigge efter, eller hvad der er i, siger hun til Dagens.dk.

Problemer med Colgate

Hun fremhæver en del af Colgates produkter, fordi de indeholder forskellige farve- og parfumestoffer, hvoraf en del optræder på EU´s liste. Hos Colgate svarer man ikke på, hvorfor produkterne indeholder de kritiserede stoffer, men oplyser derimod om, at produkternes indhold opfylder lovgivningen på området.

EU´s institutioner holder løbende øje med især 26 stoffer og kræver, at producenter oplyser, hvis de er i deres produkterne. Men producenterne skal vel at mærke kun oplyse om indholdet, hvis mængden er i en sådan grad, at det kan fremkalde allergi.

Behov for bedre oplysning

Jo flere stoffer, der er i tandpastaen, jo større risiko er der for allergi. Derfor opfordrer Miljøstyrelsen også til, at der fremadrettet bliver oplyst bedre om indholdet i produkter.

- Hvis man som forældre gerne vil undgå at udsætte sine børn for parfume, er det en god ide at vælge produkter - gerne svanemærkede, hvor ordet parfume eller aroma ikke nævnes i ingredienslisten, siger biolog i Miljøstyrelsen, Bettina Ørsnes Larsen, til Dagens.dk

Gennemgangen af tandpasta viste, at de hver især indeholder følgende parfurme- og farvestoffer, hvoraf en del optræder på EU´s liste med 26 særligt allergene parfumestoffer:

- SENSODYNE:

Aroma/parfume

- COLGATE BØRN:

Aroma,

Limonene (parfumestof fra EUs liste over de 26. særligt allergene parfumestoffer), CI 74160 (farvestof), CI77891 (farvestof- dette kan dog også anvendes som slibemiddel), CI 42090 (farvestof)

- AQUAFRESH:

Aroma,

Limonene (EUs liste over e 26. særligt allergene parfumestoffer), CI 73360- (farvestof), CI 74160 (farvestof), X-TRA (FAKTA), Aroma, CI

- YES COLGATE:

Aroma,

Limonene

- COLGATE KOMPLET:

Aroma,

Limonene, CI 77891 (farvestof- dette kan dog også anvendes som slibemiddel).

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...