Dit sprog røber dig

¿Dit sprog røber dig¿. Det kan godt være, det var hans dialekt, der røbede ham; spørgeren mente i hvert fald at kunne placere ham ud fra hans sprog.

Karl Maksten

Karl Maksten

Andre sider af sproget kan også røbe en, både ens talesprog og det skriftlige. Nogle har et meget smukt og næsten fejlfrit sprog med en tydeliggørende diktion, mens andre sætter en ære i at tale sjusket og skrive et jammerligt sprog fyldt med åbenbare fejl; sproget røber dannelse eller mangel på samme. Det moderne italienske sprog er blevet kaldt bondelatin, fordi den jævne italiener gennem talløse generationer hverken har gidet respektere udtalen i det latinske sprog eller sprogets grammatik; sprogsjusk kan man selvfølgelig også kalde udvikling. Selv om det på latin hedder observatio, som betyder iagttagelse, tillader Vatikanets dagblad at kalde sig Osservatore Romano. Selv om ordet politik i bestemt form hedder politikken, altså med medlydsfordobling, provokerede det gode danske dagblad Politiken gennem sin blotte fremkomst i 1884 med sit navn uden den fordobling. Ud fra devisen ¿Mange bække små gør en stor å¿, havde bladet vel den intention generelt at afskaffe medlydsfordobling, hvor denne kunne undværes, og hvorved der i det lange løb kunne spares en del spalteplads. Forsiden af Politiken, da bladet fyldte 25 år, havde denne oplysning over nogle billeder: ¿Politiken¿s Udgivere i 1884, da bladet udsendte sit første Numer. Så vidt jeg har erfaret, har bladet ikke fuldt ud holdt fast ved den linje, selv om den kan synes både praktisk og fornuftig. Hvis den tendens kunne brede sig, kunne vi undgå medlydsfordobling i mange ord: bestiling, etiken, fabriken, gramatik/gramatiken, matematiken, meneske, midag, midelalder, numer, skræder; enhver kan fortssætte, og mulighederne er utalige. Men tidens danske ¿bondelatin¿ går tilsyneladende i den modsatte retning, bl.a. ved overalt i tale og på tryk at anvende ¿vores¿-formen. Enhver, der har fulgt med i skolen, lærte bl.a., at ejefaldsformen af ordet ¿vi¿ hedder ¿vor¿ foran et n-ord (vor have), ¿vort¿ foran et t-ord (vort hus) og ¿vore¿ foran flertalsord (vore høns); jeg lærte også, at formen ¿vores¿ normalt kun bruges, når der ikke følger et ord efter: huset er vores. Mig bekendt er disse regler ikke blevet afskaffet; men tilsyneladende er vi hertillands blevet overrendt af den sjuskede trend, at det kan hedde ¿vores¿ i alle tænkelige forbindelser. Dit sprog røber dig. Enhver af os har naturligvis ret til at udtrykke sig i tale og skrift, som vi har lyst til. Det kan til en vis grad siges at være en del af ytringsfriheden! Men det lyder mere eller mindre pussenusset og umodent, når vi i radioen og på tv hører og i aviser ser anvendt den sjuskede og i hvert fald sprogligt uskolede ¿vores¿-form lige meget, hvilken forbindelse ordet forekommer i. Jeg føler, at der bliver talt ned til folk. Visse journalister og studieværter forsøger endvidere at virke smarte, når de i stedet for at sige eller skrive bekræfte eller afkræfte udsætter os for vendingen ¿vi kan hverken be- eller afkræfte¿; det må betragtes som en sproglig lapsus, som ikke indebærer nogen form for besparelse. Den velforberedte studievært vil med sikkerhed også undgå det hyppige ¿pausesignal¿: ¿hva¿ er¿t nu det hedder¿. Gang på gang udsættes vi sagesløse radiolyttere eller tv-kiggere også for nogle politikere og andre, som for at dække over egen uforberedthed bruger det komplet ubestemmelige og intetsigende begreb ¿problemstilling¿. Man kan kun bede disse mennesker om at komme til sagen og komme med et bud på, hvori det foreliggende problem består, og hvordan det tænkes grebet an. Vort sprog røber os. Sproget er det lydelige ¿ansigt¿ for hver eneste dansker. Dansk er et dejligt sprog. Det er det sprog, som vi er vokset op med og kan udtrykke alle vore tanker og sindsstemninger på. Det sprog skal vi værne om, så det ikke forsimples og ødelægges. Derfor gør vi klogt i at tænke os om og bruge sproget så ordentligt og korrekt, som vi hver for sig evner. Min opfordring er rettet til alle danskere, men især til dem ¿ lærere, politikere journalister og studieværter ¿ der gennem deres arbejde skal formulere sig sprogligt over for alle os andre. [ Karl Maksten, Rantzausgade 40, Aalborg, e-mail: maksten@stofanet.dk