DIU vil have flere penge fra IIHF

1. december 2007 05:00

KØBENHAVN: Danmarks Ishockey Union (DIU) angriber sammen med syv andre lande den internationale ishockey union, IIHF, for en uansvarlig økonomisk politik, skriver Berlingske Tidende. For mens landende lider under manglende økonomiske midler, har forbundet en stor pengekasse på 80 millioner kroner og har reelt via et lån til sig selv fundet omkring 40 millioner kroner til en gennemgribende renovering af hovedkvarteret. - Det er jo lidt hårdt sagt pamperi. Vi skal bestemt være glade for, at der er så mange penge i ishockey globalt set, og det er selvfølgelig IIHF¿s fortjeneste. Men vi skal ikke acceptere, at IIHF skal være en pengetank. Det her ønske om at bo flot og køre i store biler, det, synes jeg, ikke harmonerer med den situation, der er ude i de nationale forbund. Der er simpelthen blevet for langt fra toppen og ned til medlemslandene, siger DIU-direktør Enver Hansen til avisen. Sverige, Tjekkiet, Slovakiet og Canada er blandt medunderskriverne på klagen./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...