Frederikshavn

Divan udvider

Divan i Strandby tager et nyt ryk.

Divan i Strandby udvider med take away afdeling.Foto: Peter Broen

Divan i Strandby udvider med take away afdeling.Foto: Peter Broen

Der sker ting og sager i Strandby: Et er, at Divan nu også har fået tøj på hylderne. Noget andet, at en del af butikken er lavet om, og igen at der fra påsken er lavet aftale med Art Expo Galleri fra Århus omkring udstilling af malerier og tryk. Udvalget bliver større og sanserne vil blive skærpet. - Men fra midt i april er vi færdige med vore nye take away afdeling, fortæller Jesper Pedersen fra Divan. Man har valgt at udvide for at gøre alting nemmere. - Det var besværligt at alle skulle ind i restauranten og afhente mad. Derfor har vi valgt at lave den tilstødende garage om som en del af restauranten til afhentning af mad, siger han. Herudover bliver der også etableret et areal til udendørs servering.