Fodbold

Divisionsreserver skal til Århus

HOBRO:Hobro IK’s divisionsreserver i fodboldspillernes serie 1 skal i eftermiddag på forsøge at følge op på den flotte sæsonpremiere mod FC Skanderborg. Holdet spiller på udebane mod ASA, Aarhus. Efter to sæsoner med oprykninger har træner Lars Justesen ikke kendskab til nogle af de hold, Hobro skal møde i år. . Præcis som Skanderborg er ASA, Århus, også nyoprykker. Motionsgruppe til Volstrup HOBRO: Motionsgruppen i Hobro arrangerer en tur til Volstrup Golfcenter søndag 13. april. Motionisterne går en kortere eller længere tur rundt i en del af det smukke areal ved golfbanen, hører om centrets tilblivelse og ser på de tilhørende bygninger. Kaffen drikkes i Golfcentrets restaurant. Der er afgang fra Kirketorvet kl. 13.30. 80 ældre til bowling HOBRO: Vandrepokalen kom igen hjem til Hobro, da den årlige bowlingdyst mellem Ældresagens medlemmer fra Hobro og Fjerritslev blev afviklet i Bowl'n' Fun i Hobro. I stævnet deltog 80 bowlingspillere fra de to afdelinger. Der blev spillet med mixede hold, og alt i mens kugler og kegler trillede og væltede, hyggede deltagerne sig. Penge til stadion i tre år HOBRO: Den kommunale plæneklipper og kridtmaskine viger fra Hobro Stadion. Hobro IK vil selv overtage pasningen af sportsarealerne. Kommunens kultur- og fritidsudvalg godkendte i forrige måned, at klubben får 140.000 kr. for ulejligheden. Udvalget er atter imødekommende efter en ny henvendelse fra HIK, som gerne vil have vished for, at aftalen løber mere end det ene år, eftersom pengene skal bruges til at ansætte en stadioninspektør. Kultur- og fritidsudvalget accepterer, at de 140.000 kroner tilfalder HIK både i 2008, 2009 og 2010.