Fodbold

Divisionstræner til Nors

Træneren for Blokhus' tophold i 2. division, Henning Pedersen, skal næste sæson være træner i barndomsklubben Nors Boldklub

Henning Pedersen i aktion på sidelinjen. Arkivfoto: Lars Pauli

Henning Pedersen i aktion på sidelinjen. Arkivfoto: Lars Pauli

Når Nors Boldklubs nyoprykkede fodboldmandskab efter sommerpausen tager hul på sæsonen i serie 3 bliver det med noget af en kapacitet på trænerbænken. Det er den nuværende træner for Blokhus' tophold i 2. division, Henning Pedersen, der har indgået en halvandetårs aftale med Nors. Dermed er ringen sluttet for 63-årige Henning Pedersen, der i 1955 trådte sine første fodboldstøvler i netop Nors Boldklub. Her startede han også sin trænerkarriere ved at være træner for Nors' lilleputter med blandt andre den nuværende træner Jørgen Kragh på holdet. - Jeg har fået mange andre henvendelser, men jeg synes ikke lige der har været noget interessant. Nors er jo min barndomsklub, så jeg vil da gerne hjælpe Nors og give noget af min erfaring tilbage. Jeg glæder mig til at komme tilbage til klubben og håber, at jeg kan få mange til at spille fodbold og spille godt, og er det godt nok, så vinder vi også, men det er ikke sådan, at jeg har ambitioner, om at Nors skal rykke op ad i rækkerne siger Henning Pedersen. Læs mere i Thisted Dagblad lørdag