Nørresundby

Djævelsk larm

Djævelsk larm. Ja, det er DR tv og radio, der tales om. Støj, hylen og næsten alle former for larm ødelægger udsendelserne for mange seere. Selv annonceringen af udsendelser drukner i larm.

Sidst så vi en smuk smil om to bjørneungers opvækst hos en amerikansk familie. Bl.a. skulle vi kunne høre bjørnenes tumlen i den rivende flod, deres prusten og vandets brusen. Men ak, alt det blev ødelagt af umotiveret støj og hylen og dumpe drøn. Uha! Må vi få sundhedsministeren til at forbyde den slags grov støj. Mange seere har samme syn (og hørelse) på det, der nærmest er en hån mod seerne. Max B. Jensen Højvangsvej 28, Nørresundby