Djævlen og englen strides

- At holde op med at ryge, kan være et fantastisk tilbud om at komme videre med sit liv, mener instruktør, Marianne Ægidius. Hun kender alle sjælens og kroppens svære kampe, når cigaretterne skal kvittes

Ernæring 1. april 2003 08:00

Det er på én gang de dårlige undskyldningers og de gode intentioners vagtparade. Både rygere, eks-rygere og ikke-rygere kender alle de rigtige argumenter for at skodde smøgerne - og den hårde kamp mellem de gode intentioner og de indgroede vaner. - Det er djævlen og englen, der strides, når man holder op med at ryge. Når de slås inden i én, er det vigtigt at have alle de rigtige argumenter på plads, siger Marianne Ægidius. Som rygestop-instruktør i Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning, er hun den, der kan få rygerne til at fiske de gode argumenter for et stop frem fra deres eget indre. Fakta om forbindelsen mellem lungekræft, en grim død og rygning rækker nemlig sjældent, når rygere skal lægge indgroede vaner og tryghedsskabende smøger på hylden for altid. - Folk ved godt, at det er sundhedsskadeligt at ryge, og derfor vil de gerne holde op. Den altovervejende grund til at komme her er, at folk mærker ubehag. De er trætte om morgenen, forpustede, hoster og er kede af ikke at kunne smage og lugte maden mere. Men det er svært for de fleste at stoppe. Man ryger jo, fordi man har det rart med det - og er afhængig af det, siger Marianne Ægidius. Motivation På et typisk rygestop-kursus mødes deltagerne i gruppen fem gange á to timer. De første to gange går med at fortælle egne rygehistorier, tale om den praktiske forberedelse til rygestoppet og ikke mindst ambivalensen i forhold til at kvitte en gammel vane. Her starter djævlen og englen den diskussion, der i de fleste først stopper lang tid, måske år, senere. Djævlen har alle de gammelkendte argumenter med sig: min oldemor røg til hun blev 93 og var aldrig syg, noget skal man jo dø af, det er lige så farligt at gå over gaden mellem bilerne, jeg har der så rart med at ryge. Englen på sin side taler til samvittigheden: det er bevist, at det er sundhedsskadeligt, rygning skærer år af dit liv, tænk på alle de penge, det koster, rygning kan ikke forsvares, når man har børn eller børnebørn. Om djævlen eller englen går af med sejren er meget forskelligt. De fleste rygere har før den endelige forvandling til eks-rygere forsøgt at stoppe mellem tre-fire gange tidligere. Og er argumenterne for et rygestop ikke helt klare og motivationen i top, er risikoen, for at djævlen vinder, stor. - Jeg kan fortælle fakta, og jeg kan hjælpe kursisterne med at finde ud af, hvorfor det er så svært for netop dem at holde op med at ryge. Men motivationen skal komme fra dem selv. Det er den gamle historie om, at man kan trække hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke. Der fleste har levet et liv med cigaretter siden teenagealderen, og mønsteret er svært at bryde, siger Marianne Ægidius. Stress og angst Rygestoppet på kurset ligger mellem anden og tredje møde. De, der møder op tredje gang, har kvittet smøgerne på samme dag. De to timer på kurset går med at fortælle hinanden, hvordan man har det. Med at støtte hinanden i, at den rigtige beslutning er truffet og med at forebygge. Risikoen for at falde i er nemlig stor, når både kroppen og psyken kræver nikotin. Kroppen kan ganske vist få sin del fra nikotinerstatning, men sjælen er ofte på overarbejde. - De færreste er bevidste om, hvad de egentlig bruger deres cigaretter til, men cigaretter kan dæmpe stress og angst. Og så er de også, for mange, forbundet med pauser og belønning. Hvis man bliver bevidst om, at man ryger, når følelserne er svære at håndtere, kan et rygestop være en fantastisk mulighed for at komme videre med sit liv. Måske lærer man at sige mere fra. Eller klarere at bede om det, man gerne vil have af andre. Den psykiske afhængighed af tobakken er ofte den sværeste at komme af med, og mange rygere har frygtelige skyldfølelser over ikke at kunne stoppe, siger Marianne Ægidius. En af de voldsomt skyldbetyngede på et af hendes kurser var en mor, der fortalte, hvordan hun gjorde alt for at sikre sine børn en så sund opvækst som muligt. Og samtidig ikke kunne slippe smøgerne - som dog ikke blev røget i hjemmet. - Den slags historier fortæller noget om, hvor afhængighedsskabende cigaretter er. Den siger ikke noget om hverken svag rygrad eller dårlig moral men en masse om, at folk godt ved, at man bliver invalideret af at ryge, men at trangen og vanen er så stærk, siger Marianne Ægidius. Næste gang vinder jeg Selv om landets rygestop-centre også byder på individuelle samtaler og rådgivning, har kurserne vist sig at være en fin måde at hente støtte på. Fællesskabsfølelsen breder sig, når man ved, at vi stopper alle sammen på mandag, og som regel er der masser af gode råd at hente hos medkursisterne. Fjerde og femte møde handler derfor om både kost og motion og gode råd om at gå alene ud i et røgfrit liv. Især kvinderne er åbne om både deres erfaringer og de fælder, de faldt i undervejs - og ikke så få af kursisterne har siddet på kurset flere gange. Men er måske først denne gang så motiverede, at rygestoppet rent faktisk lykkes. - Kan man få sat refleksionerne i gang, så den enkelte får sine egne aha-oplevelser, styrker det valget om at stoppe. At turde fejle er væsentligt. Det samme er bevidstheden om, at man kan vinde næste gang, siger Marianne Ægidius.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...